Skål af lergods med udskåret dekoration i en hvid begitning under en grøn glasur. Garrus-type
Den såkaldte sgraffito-teknik, hvor et mønster ridsedes gennem en lys begitning, hvorved det underliggende lers mørkere farve afsløredes, kendes i den irakiske og iranske verden fra 9. århundrede.
I Garrus-distriktet sydvest for Det Kaspiske Hav udvikledes i det 12. århundrede en variant af denne type, hvor begitningen i større områder skrabedes bort. Fyldt med glasur optræder de bortskrabede fordybninger gerne som baggrund for hovedmotivet, der ofte er dyr – champlevé-teknik. Typen var meget populær blandt samlere, og en del af de mere fantasifulde mønstre har siden vist sig at være forfalskninger.
I Garrus-distriktet sydvest for Det Kaspiske Hav udvikledes i det 12. århundrede en variant af denne type, hvor begitningen i større områder skrabedes bort. Fyldt med glasur optræder de bortskrabede fordybninger gerne som baggrund for hovedmotivet, der ofte er dyr – champlevé-teknik. Typen var meget populær blandt samlere, og en del af de mere fantasifulde mønstre har siden vist sig at være forfalskninger.