Overarmssmykke (bazuband) af guld indlagt og bemalet med emalje og forsynet med bånd af bomuld og metaltråd

Overarmssmykker anvendtes fra det 17. århundrede både af mænd og kvinder i Indien og Iran. De var især udformede som juvelbesatte bånd, og fyrsternes bazuband kunne rumme mange og store ædelsten, således som det ses på forsidens maleri på dette bazuband. Det gengiver ifølge indskriften prins Tahmasp Mirza, der var barnebarn af den regerende Fath Ali Shah. Shahens søn Muhammad Ali Mirza er portrætteret på overarmssmykkets pendant, der ikke tilhører museet. Han var guvernør over Kermanshah, og det er sandsynligt, at de to bazuband har været båret af en af qajar-familiens tro undersåtter i den iranske provins.

Selvom denne bazuband er særdeles kunstfærdigt udført – også på bagsiden – så er det en mindre kostbar version af de juvelbesatte smykker. Til venstre har emaljemaleren signeret sit værk: Ali Ghulam Khanezad.