Fad af frittegods dækket af en olivengrøn begitning og bemalet med hvidt og blåt under en klar glasur

Den grønne, kinesiske celadon-keramik var siden det 13. århundrede blevet importeret til Iran, hvor fade og skåle med denne glasur nød stor popularitet blandt samfundets velhavende lag, bl.a. fordi man troede, at de ville skifte farve eller ligefrem gå i stykker, hvis de kom i kontakt med gift.

Allerede i det 14. århundrede var man i Iran begyndt at udføre efterligninger af denne kostbare type importkeramik. I det 17. århundrede, hvor dette monumentale fad er fremstillet, var der imidlertid ikke længere tale om rene kopivarer. Den grønne glasur kombineredes nu med iranske ornamenttyper – i dette tilfælde en spindelvævsagtig fin og yderst elegant plantedekoration.