Fragment af knyttet tæppe af uld og silke, såkaldt dyre-tæppe
Iran; 16. århundredes slutning
H: 57,5; B: 27 cm
Inventarnummer 5/1973
Under safaviderne skabtes tæpper med figurative motiver med en enestående detaljerigdom pga. tætheden af knuderne. Dyrekampen er et ældgammelt motiv fælles for mange kulturer. Det optræder også i ældre islamisk kunst, hvor det bl.a. kunne udlægges som et billede på den stærkes ret til at dominere over den svage.
På dette tæppefragment sætter en gepard tænderne i en plettet gazelle i venstre hjørne forneden. Centralt ses derimod en qilin, et hjorteagtigt dyr med en busket hale og drageagtigt hoved. Dette fabeldyr kom oprindeligt fra Kina, og det er – ligesom rammen omkring det samt skyornamenterne foroven – udtryk for de mange fjernøstlige elementer, der under timuriderne og safaviderne kom til at indgå i nye dekorative sammenhænge.

Publiceret i
Publiceret i
F. Kussmaul (red.): Das Tier in der Kunst Irans, Linden-Museum, Stuttgart 1972, kat.nr. 191;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 416;
Kjeld von Folsach: Fabelvæsner fra Islams Verden, Davids Samling, København 1991, kat.nr. 62;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 690;

Safaviderne og deres efterfølgere