Miniature fra et eksemplar af Firdawsis Shahnama. ”Isfandiyar og hans hær ved solnedgangstide”. Signeret Muhammad Yusuf
Iran, Isfahan; ca. 1650
Bladet: 35,2 × 21,2 cm
Inventarnummer 146/2006
Denne stemningsmættede miniature er signeret af Muhammad Yusuf. Den er typisk for hans stil i den periode, hvor han samarbejdede med og påvirkedes af maleren Muhammad Qasim. I fællesskab udførte de den såkaldte Windsor Shahnama i 1648.
På vej for at befri sine søstre i Turan rider prins Isfandiyar ved aftenstide mod en af de syv prøver, han skal bestå – hér, at dræbe en magtfuld heks. Solens sidste lys får skyerne til at gløde gyldent, og man fornemmer på den lidt dystre kolorit, at mørket er ved at snige sig ind på helten og hans hær, der ledes af en rigt klædt, ung page. Der er noget let foruroligende over det vilde bjerglandskab, som næppe er behageligt at færdes i ved nattetide.

Safaviderne og deres efterfølgere
Delvis koloreret tegning opklæbet på albumblad ”Stående dervish”. Signeret Muhsin
Et eksemplar af Firdawsis Shahnama. Den viste miniature (fol. 44r) ”Rustam dræber dragen”. Signeret af Muin Musawwir
Miniature opklæbet på et albumblad. ”Fugl på en hasselkvist”, signeret Shafi Abbasi
Miniature opklæbet på albumblad. ”Salomons dom”