Miniature opklæbet på et albumblad. ”En hofmand med astrakan-hat”
Under Nasir-al-Din Shah (1848-96) blev qajarernes Iran for alvor europæiseret. For at modvirke presset fra Rusland knyttedes landet til Vestmagterne, og shahen var meget interesseret i moderne teknologi, ikke bare våben, men også andre opfindelser; f.eks. var han en habil fotograf.
Netop et fotografi må have været forlæg for dette portræt, der på mange måder bryder med ældgammel persisk tradition. Ansigtet afspejler tydeligt et virkeligt, og der er intet af den stilisering, som ellers karakteriserer det tidligere qajar-maleri. Men selvom skildringen af den pelsbræmmede kåbe med det nøje gengivne boteh-mønster er naturalistisk, er maleriet alligevel mærkeligt fladt og fremmedgjort.
Netop et fotografi må have været forlæg for dette portræt, der på mange måder bryder med ældgammel persisk tradition. Ansigtet afspejler tydeligt et virkeligt, og der er intet af den stilisering, som ellers karakteriserer det tidligere qajar-maleri. Men selvom skildringen af den pelsbræmmede kåbe med det nøje gengivne boteh-mønster er naturalistisk, er maleriet alligevel mærkeligt fladt og fremmedgjort.