Dolk af stål, guld og hvalrostand

Sammen med dolken 8a-b/2022 tilhører denne en gruppe med lige eller svagt buede klinger. Nogle har gennembrydninger og/eller partier i relief, andre har ikke, men karakteristisk for dem alle er fine guldindlægninger. Nogle er bevaret intakt, men mange har i tidens løb fået nye hæfter.

Flere af disse dolke er tidligere publiceret som iranske¹, mens de i nyere publikationer gerne tilskrives Det Osmanniske Rige i århundredet efter Selim 1. sejr over shah Ismail i slaget ved Chaldiran i 1514.² Som en konsekvens af nederlaget flyttedes mange iranske kunstnere til Tyrkiet. Der er endnu ikke udarbejdet en entydig kronologisk sekvens blandt de omkring 30 bevarede eksemplarer.

Den lige klinge på denne dolk fremstår både med gennembrydninger og kartoucher i relief, og begge sider er guldindlagt med forskellige bladværksarabesker samt nastaliq-inskriptioner på persisk. Persisk var dog det toneangivende sprog ved det osmanniske hof, og den dolk, der hvad dekorationen angår, minder mest om 14/2022 har både tyrkiske og persiske indskrifter, hvilket taler for en tyrkisk proveniens.³ Versene omhandler i poetisk form både dolkens evne til at tage liv, men også den altudslettende kærligheds dødelige effekt.⁴

Hæftet har rudimentære parerstænger, der på mere elaborerede eksemplarer ender i dragehoveder, og det let snoede greb, som synes dannet af sammenbundne vidjer, der ender i en rundet knap, minder om grebene på andre dolke i denne gruppe.⁵ At den øverste, udekorerede del af klingen er blottet godtgør, at hæftet er en senere tilføjelse. Det er tidligere blevet foreslået, at hæftet kunne stamme fra Indien, men det forhold, at det er fremstillet af hvalrostand, tyder dog på en tyrkisk snarere end en indisk proveniens.⁶