Fad af frittegods bemalet med blåt og turkis under en klar glasur
Tyrkiet, Iznik; ca. 1530-1535
Diam: 35,5; H: 6,5 cm
Inventarnummer 18/2017
Fadet tilhører en lille gruppe keramik, som er udført i den såkaldte Potter’s Style.1 Gruppen er præget af stilistiske nyskabelser samt brugen af turkis samtidig med, at den griber tilbage til ældre, blå-hvid Iznik-keramik i Baba Nakkas-stilen (se f.eks. 93a/2003). I foreliggende tilfælde tænkes først og fremmest på fanens sammenflettede palmetfrise, cavettoens seks, kinesisk inspirerede skyornamenter og spejlets yderste blomstergrene med forskellige blomster.
Det centrale motiv er et træ med slangeagtige grene, hvorfra udspringer et væld af kviste med små blade og blomster ikke ulig dem, der ses i den samtidige tughrakes-stil (se 11/1970). Træet er omgivet af en usædvanlig, bølgende kontur i to blå nuancer, der atter er indrammet af en hvid, flammende aura, der forlener hele fadet med et bevæget eller spirituelt udtryk. Fra perioden kendes kun tre fade med et beslægtet tema, og det skal måske ses i forbindelse med det ældgamle og bredt fortolkelige motiv ”Livets Træ”, der også spiller en rolle inden for sufismen, som vejen til himlen eller dybere forståelse.

Publiceret i
Publiceret i
Hotel Drout, Paris, 16-17/5-1902, lot 115;
Bernard Rackham: Islamic pottery and Italian maiolica: illustrated catalogue of a private collection, London 1959, kat.nr. 61, tav. 26;
Nurhan Atasoy og Julian Raby: Iznik: the pottery of Ottoman Turkey, London 1989, s. 117, fig. 168;
Sotheby’s, London, 19/10-2016, lot 295;
Christie’s, London, 27/4-2017, lot 156;

Fodnoter
Fodnoter
1.
Se Nurhan Atasoy og Julian Raby: Iznik. The Pottery of Ottoman Turkey, London 1989, s.115-120, figs. 168 og 171 samt kat. 315
Osmannerne
Flisepanel af frittegods bemalet med blåt, turkis og vissengrønt under en klar glasur
Kande af frittegods bemalet med blåt og turkis under glasuren
Flaske af porcelæn monteret med sølv, guld og ædelsten
Fad af frittegods, bemalet med sort, blåt, lyseblåt, turkis, vissengrønt og mangan under en klar glasur