Tæppevægt af marmor indlagt med halvædelsten (pietra dura)
Indien, mogul; 17. århundredes midte
H: 9,8; B: 9,9 cm
Inventarnummer 12/2012
Pietra dura, dette at indlægge marmor eller en anden stenart med halvædelsten og andre hårde materialer, er en teknik, som kom til Indien fra Italien omkring 1600. I Indien havde dekorationsformen sit højdepunkt i det 17. århundrede og meget samtidig arkitektur, f.eks. Taj Mahal, har indlagte plantemotiver af denne type.
Tæppevægte, mir-i-farsh (tæppets herre), forekommer oftest i sæt på fire, og de var beregnet til at holde lette sommertæpper på plads, hvis der kom en brise.
Tæppevægtens elegante dekoration, der primært udgøres af liljer i en ornamental og en mere naturalistisk form, består af karneol, lapis lazuli, rav og grønt glas indlagt på en grund af bladguld, hvilket forhøjer glansen i de transparente materialer.
Tæppevægte, mir-i-farsh (tæppets herre), forekommer oftest i sæt på fire, og de var beregnet til at holde lette sommertæpper på plads, hvis der kom en brise.
Tæppevægtens elegante dekoration, der primært udgøres af liljer i en ornamental og en mere naturalistisk form, består af karneol, lapis lazuli, rav og grønt glas indlagt på en grund af bladguld, hvilket forhøjer glansen i de transparente materialer.
Publiceret i
Publiceret i
Kjeld von Folsach: Flora islamica: plantemotiver i islamisk kunst, Davids Samling, København 2013, kat.nr. 67;
Kjeld von Folsach: “Monumentality en miniarure: on two dome-shaped carpet weights - mir-i farsh” i Robert Hillenbrand (red.): The making of Islamic art : studies in honour of Sheila Blair and Jonathan Bloom, Edinburgh 2021, s. 37-48, fig 3.2;
Kjeld von Folsach: “Monumentality en miniarure: on two dome-shaped carpet weights - mir-i farsh” i Robert Hillenbrand (red.): The making of Islamic art : studies in honour of Sheila Blair and Jonathan Bloom, Edinburgh 2021, s. 37-48, fig 3.2;