Skål af klart glas dekoreret med brogede emaljefarver samt forgyldning
Hvad fremstillingen af glas angår, deler mogul-periodens Indien skæbne med samtidens to andre vigtige islamiske imperier, safavidernes Iran og det vidstrakte osmannerrige. I begyndelsen eksisterede der ingen lokal glasproduktion. I stedet importerede man glas fra Europa, der delvis var tilpasset de forskellige eksportmarkeder.
En indisk glasproduktion er først dokumenteret fra slutningen af det 16. århundrede, men det er fra hen mod slutningen af det 17. århundrede og fremefter, at et større materiale af indiske glasgenstande er bevaret. En mere præcis tilskrivning til bestemte produktionssteder på Det Indiske Subkontinent er dog i dag meget vanskelig.