Miniature monteret på pap. ”En fyrste ser en mand blive tortureret”
Motivet på dette maleri er gådefuldt. I højre side betragter en gruppe med en ridende fyrste den scene, der udspiller sig mod venstre. Her er en mørklødet, omtrent nøgen mand ophængt i benene fra en stang, der hviler på den flade top af en bygning. På bygningens tag er en anden person samtidig i færd med at tømme en rund krukke ned langs bygningens facade. I et vindue i bygningen nedenunder holder en mand sine fingre for næsen – enten pga. lugten fra det, der hældes ud fra taget foran ham, eller pga. lugten fra den scene, der udspiller sig på jorden under vinduet. Her er er en knælende mand tilsyneladende i gang med at udgrave ligdele i en grav ved hjælp af en lille hakke.
Maleriet er udført i sultanatperiodens Indien. Figurerne er firskårne med brede hoveder og små, smalle øjne. De bærer turbaner med en opretstående snip samt kaftaner, der i nogle tilfælde falder i den type buede, foldeagtige forløb, som kendes fra ældre byzantinsk-påvirket maleri i det levantinske område (sml. f.eks. 20/1988 og 19/2019). Angivelsen af himmel som snoede bånd af skyer er også et særkende for denne gruppe maleri, som også inkluderer 25/1980.1 Men mens disse malerier normalt er meget farvestrålende og med kraftige, ensartede kulører som baggrund, skiller ”En fyrste ser en mand blive tortureret” sig ud. Her danner det ufarvede papir baggrunden.
Maleriet er udskåret af et manuskript, og intet af teksten er bevaret. Der er måske tale om en illustration til en scene fra Iskandars (Alexander den Stores) forunderlige historie, enten fra en Iskandarnama (det femte digt i Nizamis Khamsa) eller fra en Aina-i Sikandari (det fjerde digt i Amir Khusraw Dihlawis Khamsa).
Maleriet er udført i sultanatperiodens Indien. Figurerne er firskårne med brede hoveder og små, smalle øjne. De bærer turbaner med en opretstående snip samt kaftaner, der i nogle tilfælde falder i den type buede, foldeagtige forløb, som kendes fra ældre byzantinsk-påvirket maleri i det levantinske område (sml. f.eks. 20/1988 og 19/2019). Angivelsen af himmel som snoede bånd af skyer er også et særkende for denne gruppe maleri, som også inkluderer 25/1980.1 Men mens disse malerier normalt er meget farvestrålende og med kraftige, ensartede kulører som baggrund, skiller ”En fyrste ser en mand blive tortureret” sig ud. Her danner det ufarvede papir baggrunden.
Maleriet er udskåret af et manuskript, og intet af teksten er bevaret. Der er måske tale om en illustration til en scene fra Iskandars (Alexander den Stores) forunderlige historie, enten fra en Iskandarnama (det femte digt i Nizamis Khamsa) eller fra en Aina-i Sikandari (det fjerde digt i Amir Khusraw Dihlawis Khamsa).