Skål af lergods dækket af en hvidlig begitning og bemalet med begittefarver under en klar glasur
Iran; 11. århundrede
H: 9; Diam: 19 cm
Inventarnummer 9/1964
Denne skål tilhører ”Sari-gruppen”. Det er en traditionel betegnelse, der referer til byen Sari i det nordlige Iran, hvor man tidligere har antaget, at keramik af denne karakteristiske type blev fremstillet. Dette er ikke blevet bekræftet, men moderne udgravninger har tværtimod vist, at denne type keramik blandt andet er blevet fremstillet i Gorgan.
”Sari-keramikken” kendetegnes ved dens karakteristiske farveholdning og de monumentale, figurative fremstillinger, især af fugle. Den har dog ikke samme, høje kvalitet som anden samanidisk keramik, og det antages, at der er tale om en forholdsvis sen, provinsiel produktion.

Keramik
Skål af frittegods formpresset og bemalet med mangan i en klar glasur (Bamiyan-type)
Skål af lergods med indridset dekoration i en hvid begitning samt bemalet med grønt og mangan i en gullig glasur (Bamiyan-type)
Arkitektonisk relief af udskåret, uglaseret lergods
Skål af lergods med udskåret dekoration i en hvid begitning under en grøn glasur. Garrus-type