Tekstsamling skrevet af Khwaja Ikhtiyar al-Munshi i shikasteh taliq
Iran; 16. århundrede
Hvert blad: 18 × 12 cm
Inventarnummer 29/2009
Den enøjede al-Munshi (død 1566-67) er gået over i historien som en af de ypperste kalligrafer, der har arbejdet i shikasteh taliq-stilen. Den ses på dette opslag, hvor skriften er udført med stor virtuositet. Skriftsbilledet er kendetegnet af bløde buer i en diagonal, vuggende bevægelse, hvor ordene på hver af de forskelligfarvede linjer presses opad mod venstre.
Al-Munshi, der betyder sekretær på persisk, var det tilnavn, kalligrafen selv signerede sine værker med. Han var født i Herat, hvor han en årrække var sekretær for sultan Khudabanda, der var guvernør over Khorasan. Senere arbejdede han i 30 år for den safavidiske Shah Tahmasp i Tabriz.