En firman (et fyrsteligt dekret) af papir, skrevet i tawqi og taliq
I denne firman fritager den timuridiske prins og guvernør i Shiraz – Iskandar Sultan – de såkaldte sayyid’er fra at betale skat. En sayyid er en efterkommer af Muhammad.
Det seks meter lange dekret indledes med tre linjer skrevet i guld-tawqi og følges derpå af 39 linjer i guld-taliq, der udvikledes som en kancelliskrift under de sene il-khanider. En videreudvikling af taliq skulle i det iranske kulturområde blive til nastaliq, der specielt anvendtes til poesi. Firman’en har imperiale ambitioner både i sin størrelse og gyldne skrift. Det havde Iskandar Sultan også, og i 1414 blev han afsat og blindet af sin onkel og overherre Shah Rukh.