Morter af støbt, graveret og kobberindlagt bronze
Østlige Iran eller Afghanistan; 12. århundrede
H: 16,3; Diam: 23,3 cm
Inventarnummer 2/1998
Denne monumentale morter er usædvanlig ikke blot på grund af sin størrelse, men også på grund af sin frit skulpturerede, figurative dekoration. Den eneste sammenlignelige morter befinder sig i Teheran. Den er mindre og har ingen løvehoveder. Til gengæld er de fire figurer skildret som individuelle musikanter.
Morteren er støbt ved hjælp af cire perdue-metoden. Ringene er støbt først, hvorefter de blev anbragt i en voksmodel af morteren. Denne blev af flere omgange dækket af et lag flydende ler. Efter at ”formen” er blevet tør, smeltes voksen ud og korpus støbes på én gang med ringene på plads. Sådanne arbejder er usædvanlige i Mellemøsten, mens indiske bronzestøbere var mestre i teknikken.