Skål af frittegods formpresset og bemalet med mangan i en klar glasur (Bamiyan-type)
Afghanistan; ca. 1200
H: 8; Diam: 16,5 cm
Inventarnummer 12/1989
Skålen tilhører en gruppe keramik af frittegods, der traditionelt sættes i forbindelse med byen Bamiyan. Bamiyan-keramik har i moderne tid været kendt siden 1950’erne, men der eksisterer ikke nogle præcise beskrivelser af de arkæologiske sammenhænge, hvorunder denne type keramik er blevet udgravet. Den må være blevet fremstillet i en ganske kort periode fra midten af det 12. århundrede til 1221, da byen ødelagdes af mongolerne.
Frittegodsskåle af Bamiyan-typen er normalt i en meget god stand, deres former er nært beslægtede, og de har ofte fine, indvendige dekorationer i svagt relief, der kan være skabt i forme eller ved hjælp af stempler.