To paneler af udskåret træ
De to paneler rummer mesterligt designede arabesker. I det større, femkantede panel slynger plantestænglerne sig ubesværet og harmonisk ud i alle de forskelligt vinklede hjørner, idet palmetternes former gentages, men drejes i forhold til hinanden.
Det mindre, syvkantede panel rummer tilsyneladende en symmetrisk komposition. Men ser man nøjere efter, optræder der små variationer mellem højre og venstre side: palmetter forskydes, og stænglerne slynger sig på forskellig vis over eller under hinanden. Denne form for dekoration, hvor symmetrisk anlagte plantemønstre får liv ved små forrykkelser, er et særkende ved den islamiske ornamentik lige fra den ummayadiske periode i det 8. århundrede.