Røgelsesbrænder af støbt, gennembrudt og graveret messing
Brænderens kuppelformede låg kan løftes af, og røgelse og kul blev sandsynligvis placeret igennem hullet på en bund, der i dag mangler.
Brænderens form er inspireret af Deccans mausoleer, der ofte er kronede af lignende kupler. Det kunne måske tyde på, at den har været brugt i et mausoleum. En anden mulighed er, at den er blevet anvendt i en privat sammenhæng, hvor formen skulle minde ejermanden om velduften i de røgelsesfyldte gravmæler, hvor hellige mænd og kvinder var begravet.
Brænderens ydre udgøres af et fint, naturalistisk fletværk af plantestængler med blomster, hvorigennem ilt og røg har passeret – her med en effekt, som var der tale om en bygning overgroet af planter.