Fire spænder af forgyldt bronze med emaljedekoration

Emaljearbejder er langt sjældnere i den islamiske kunst før ca. 1500 end i Europa og kendes mest fra Egypten og Spanien. Senere ses rigt udsmykkede og virtuost udførte objekter fra mogulernes Indien og safavidernes og qajarernes Iran.

Disse spænder, der har været fæstnet på læderremme anvendt til bælter, våbenophæng eller seletøj, er udført i cloisonné-teknik, hvor tynde metalstrimler påloddes baggrunden og adskiller de forskellige emaljefarver fra hinanden. Metalskillevæggene er samtidigt mønsterdannende. De skaber ved siden af geometriske og florale mønstre også et skriftlignende ornament, der er blevet tydet som et Allah (Gud).