Lansehoved af stål indlagt med guld
Iran; 16. århundrede
L: 36; Største B: 2,3; Største Diam (dølle): 3,6 cm
Inventarnummer 25/2012
Dette lansehoved har formodentlig siddet på en lang, svær rytterlanse af træ. Selve lansespidsen er tresidet og har tre skarpslebne ægge, hvilket gør den både solid, tung og velegnet til at gennembryde panser. Den koniske dølle, hvori skaftet har været monteret, er dekoreret med diagonale kanneleringer og facetter, som fortsætter op langs det rundede overgangsparti. Spidsens tre sideflader er forsynet med fordybninger prydet af guldindlagte persiske vers, som omhandler krig, kærlighed og skæbnens magt over menneskelivet.1
Oveni det første vers er der tilføjet et lille, cirkulært mærke (tamgha), som viser, at lansen har været indlemmet i det osmanniske Hagia Irene-arsenal i Istanbul. Måske er der tale om krigsbytte fra slaget ved Chaldiran i 1514 (27/1986) eller et lidt tidligere slag. På overgangspartiet er tilføjet et andet, uidentificeret mærke af samme type.
At lansen var et vigtigt krigs- og jagtvåben i den islamiske verden, fremgår tydeligt af miniaturemalerierne. I en slagscene fra den turkmenske, såkaldte Big Head Shahnama bærer to ryttere således samme type lanser med en slank spids og en aflang dølle (44/2006). Desuden finder man mange detaljerede beskrivelser af lansekamp i de såkaldte furusiyya-manualer, middelalderlige, arabiske lærebøger om krigskunst (19/2001).

Publiceret i
Publiceret i
Ader, Paris, 8/10-2012, lot. 129;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, kat. 17 og Appendiks, s. 274;
Filiz Cakir Phillip: “Weaponry of Iran in the 15th and 16th centuries. A helmet and a spearhead in the David Collection” i Journal of the David Collection, 2021, 5, fig. 5, s. 87-88;
Joachim Meyer, Rasmus Bech Olsen og Peter Wandel: Mere end ord: kalligrafi fra den islamiske verden, Davids Samling, København 2024, kat. 73, s. 219;

Fodnoter
Fodnoter
1.
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer, Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt: Våben fra den islamiske verden ca. 1500-1850, København 2021, kat. 17 + Appendiks, s. 274.
Safaviderne og deres efterfølgere
Saddel af træ, læder og tekstil samt guld- og sølvoverlagt jern
Økse af graveret, punslet og guldindlagt stål med skaft af guldoverlagt stål
Overarmssmykke (bazuband) af guld indlagt og bemalet med emalje og forsynet med bånd af bomuld og metaltråd
Fragment af lampasvævet tekstil af silke og metallamel spundet om silke