Miniature opklæbet på et albumblad. ”Bikramajits sejr over Darya Khan i 1631”
Indien, mogul; 1631-35
Bladet: 47,5 x 32,5 cm
Inventarnummer 37/2019
Dette maleri skildrer et historisk slag, hvor hinduprinsen Bikramajit Bundella på vegne af mogulkejseren Shah Jahan (r. 1627-58) angreb og besejrede Darya Khan Rohilla, en frafalden mogulgeneral, som havde erklæret krig mod sine tidligere herrer.
Bikramajit ses til hest med hævet gevær i højre side af slagmarken, mens hans krigere stormer frem med sabler, lanser, buer og geværer. Den afghanske hær, som består af fuldskæggede krigere, skildres i kaotisk flugt ud mod billedets venstre side. Midt i billedet ses en mand, som er blevet trukket ned fra sin hest, og nu får halsen skåret over. Denne forestiller sandsynligvis afghanerlederen Darya Khan.
Hele slagscenen indfanger med stor livagtighed krigens dynamik og gru. Soldaterne reduceres ikke til ensartede figurer i statiske slagformationer, men skildres derimod som individuelt kæmpende, flygtende og døende krigere: Et sted griber en turbanløs afghaner desperat om den lanse, der gennemborer hans bryst, et andet sted er en hindukriger stoppet op midt i angrebet for at fremvise et afhugget hoved.
Maleriet er tilskrevet mogulmaleren Balchand (1/2009) og er muligvis fremstillet med henblik på inklusion i mogulkejseren Shah Jahans biografi, Padshahnama. I 1635 gjorde Bikramajit Bundella imidlertid oprør mod mogulkejseren og blev derefter henrettet på dennes befaling. Bikramajits senere forræderi er måske årsagen til, at maleriet af hans sejr over Darya Khan i 1631 ikke fandt plads i den endelige version af Padshahnama.1

Publiceret i
Publiceret i
J. P. Losty: Into the Indian mind. An insight through portraits, battles and epics in Indian painting, Francesca Galloway, London 2015, s. 18-27;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, kat.nr. 34 og fig. 16 s. 58;

Fodnoter
Fodnoter
1.
J. P. Losty: Into the Indian Mind: An Insight through Portraits, Battles and Epics in Indian Painting, Francesca Galloway, London 2015, s. 18-27.
Mogulernes Indien
Miniature opklæbet på et albumblad. ”En ung fyrste med lærde mænd på en terrasse”
Spejlkasse med tre malerier fra et splittet manuskript med Sadis Gulistan
Miniature opklæbet på et albumblad. ”En kvinde besøger en yogini ved en flod”
Miniature opklæbet på et albumblad. ”Portræt af en tyrkisk ambassadør ved Shah Jahans hof”