Dolk (khanjarli) af stål, guld, sølv, elefant-elfenben og rubiner med skede af træ, tekstil og sølv
Indien; 18. århundredes 1. halvdel
L (dolk): 34,5; L (samlet): 37,8 cm
Inventarnummer 16a/2022 & 16b/2022
Khanjarli’en er en særlig indisk dolk, som kan kendes på sin S-formede klinge og grebets brede, halvmåneformede afslutning. Dolktypen kan spores tilbage til første halvdel af det 18. århundrede, men dens præcise ophav er ukendt.1 Nogle forskere tilskriver den til marathaerne – et hindufolk, som beherskede store dele af det centrale Indien i denne periode.2
På denne dolk består grebet af fire plader af blankpoleret elefant-elfenben, som holdes på plads af fire nagler med rubinindlagte guldrosetter. Håndbøjlen og parerstangen er begge dekoreret med fine planteornamenter i indlagt guld, som fortsætter et stykke ned ad klingen.
Khanjarli’en refererer ofte til elefanten, som de indiske fyrster brugte til både krig og jagt. På denne dolk henviser grebet til det majestætiske dyr i kraft af sit materiale, og klingen flankeres desuden af to forgyldte elefanthoveder. Dolkens håndbøjle viser derimod et andet af Indiens mest ikoniske dyr, idet den afsluttes af et gyldent tigerhoved.
Kombinationen af netop disse to dyr skyldes måske, at tigerjagt fra elefantryg var en populær royal forlystelse og således et værdigt tema for et rigt udsmykket våben som dette.3
På denne dolk består grebet af fire plader af blankpoleret elefant-elfenben, som holdes på plads af fire nagler med rubinindlagte guldrosetter. Håndbøjlen og parerstangen er begge dekoreret med fine planteornamenter i indlagt guld, som fortsætter et stykke ned ad klingen.
Khanjarli’en refererer ofte til elefanten, som de indiske fyrster brugte til både krig og jagt. På denne dolk henviser grebet til det majestætiske dyr i kraft af sit materiale, og klingen flankeres desuden af to forgyldte elefanthoveder. Dolkens håndbøjle viser derimod et andet af Indiens mest ikoniske dyr, idet den afsluttes af et gyldent tigerhoved.
Kombinationen af netop disse to dyr skyldes måske, at tigerjagt fra elefantryg var en populær royal forlystelse og således et værdigt tema for et rigt udsmykket våben som dette.3
Publiceret i
Publiceret i
Davids Samling: Islamiske våben i dansk privateje = Islamic arms and armour from private Danish collections, Davids Samling, København 1982, kat.nr. 123, s. 160-161;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, kat.nr. 96, s. 106;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, kat.nr. 96, s. 106;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Bente Dam Mikkelsen og Torben Lundbæk (red.): Etnografiske genstande i Det kongelige danske kunstkammer 1650-1800, København 1980, s. 106-107.
2.
Robert Elgood: Hindu Arms and Ritual: Arms and Armour from India 1400-1865, Delft 2004, s. 251.
3.
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt – Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, s. 75-76 og kat. 96.
Indien efter Aurangzeb
_The-David-Collection_Copenhagen_photo-Nicholas-Moss.jpg)
