Fad af frittegods bemalet med blåt og turkis under en klar glasur

Fadet tilhører en lille gruppe keramik, som er udført i den såkaldte Potter’s Style.¹ Gruppen er præget af stilistiske nyskabelser samt brugen af turkis samtidig med, at den griber tilbage til ældre, blå-hvid Iznik-keramik i Baba Nakkas-stilen (se f.eks. 93a/2003). I foreliggende tilfælde tænkes først og fremmest på fanens sammenflettede palmetfrise, cavettoens seks, kinesisk inspirerede skyornamenter og spejlets yderste blomstergrene med forskellige blomster.

Det centrale motiv er et træ med slangeagtige grene, hvorfra udspringer et væld af kviste med små blade og blomster ikke ulig dem, der ses i den samtidige tughrakes-stil (se 11/1970). Træet er omgivet af en usædvanlig, bølgende kontur i to blå nuancer, der atter er indrammet af en hvid, flammende aura, der forlener hele fadet med et bevæget eller spirituelt udtryk. Fra perioden kendes kun tre fade med et beslægtet tema, og det skal måske ses i forbindelse med det ældgamle og bredt fortolkelige motiv ”Livets Træ”, der også spiller en rolle inden for sufismen, som vejen til himlen eller dybere forståelse.