Mihrab-flise af frittegods formpresset og bemalet med en hvid begitning samt blåt, sort, turkis og mangan under en klar glasur

Mihrab’en, det nicheformede element, der i moskeer, men også i andre sammenhænge, viser bederetningen mod Mekka, er ofte udsmykket med arabesker. Dette har fået nogle til at mene, at arabesken, der i princippet kan udstrækkes i det uendelige, kan betragtes som et symbol på Guds allestedsnærværelse. Hvor en sådan tolkning kan give mening i et tilfælde som hér, gælder det næppe i de mange andre sammenhænge, i hvilken arabesken anvendes i islamisk kunst.

I den centrale, afrundede niche danner arabesken et kompliceret og strengt symmetrisk mønster i flere lag, domineret af todelte blade – såkaldte gaffelblade. I hver side danner rammen længere ude basis for to spejlvendte arabesker, der flettes ind i hinanden i en firpasform over den spidsbuede niches toppunkt.