Hankeskål af gult lergods bemalet med grøn og manganfarvet glasur

Formen og den ret grove dekorationstype, med områder med og uden grøn glasur, er typisk for det 12. århundredes muslimske Spanien. Teknisk set er der her tale om et forstadie til cuerda seca, hvor de glaserede områder forhindres i at løbe ud, idet de kontureres med en fedtet masse. Ved brændingen forvandles denne til en snor-lignende sort masse, der kan skrabes bort, idet den dog ofte efterlader et mørkt spor.

På skålen her har den mørke manganfarve også tjent dette formål. Farven er dog også blevet anvendt som et selvstændigt, dekorativt element i det øverste, buede bånd – hvor de lodrette, mørke streger indgår i en slags pseudo-kaligrafi.