22. november kl. 19 Regnbuer og drømme – tyrkisk og kurdisk folkemusik

Regnbuer og drømme –
tyrkisk og kurdisk folkemusik
Fuat Talay og Cahit Ece

Barndomsvennerne Fuat Talay og Cahit Ece spiller tyrkisk og kurdisk musik. De to musikere dyrker en variation af musikalske landskaber, hvor den anatolske folkemusik bl.a. krydres med sufi- og alevimusik. De traditionelle toner og melodier blandes på forskellige etniske instrumenter og en blød, lækker og intens lyd rammer publikum.

Fuat Talay spiller på baglama og udgav i 2008 albummet ”Sufisticated”, der efterfølgende blev nomineret til en Danish World Award, og i 2011 udgav han albummet ”Oh Romeo”. Cahit Ece spiller på kaval og balaban og har udgivet CD’erne “Berya” i 2002, “Feryad” i 2009 og “Nalin” i 2015.