16/11 kl. 19 Niebuhrs Museum – Souvenirs og sjældenheder indsamlet under Den Arabiske Rejse 1761-67

Niebuhrs Museum – Souvenirs og sjældenheder indsamlet under Den Arabiske Rejse 1761-67
Anne Haslund Hansen

Fra steder som Alexandria og Bombay hjemsendte den danske ekspedition til Arabien 1761-1767 kasser med materiale, som Carsten Niebuhr og hans medrejsende havde indsamlet. Blandt de naturvidenskabelige prøver på sjældne planter og dyr, lå også oldsager, kunstgenstande og etnografika. Men hvilke og hvorfor? I sin nye bog ”Niebuhrs Museum” tager forfatteren os ud på ekspeditionens rejserute og ind i 1700-tallets måder at se og forstå verden på.

Anne Haslund Hansen er ph.d. og museumsinspektør på Nationalmuseet.