Små mænd med store hænder – bogforedrag med Erkan Özden

Dato

25. marts 2026

Tid

17.00

Gæst

Erkan Özden

I sin nye bog "Små mænd med store hænder" vender Erkan Özden blikket mod sin egen families historie - en fortælling, der begynder på den anatolske højslette og som fortsætter gennem tre generationer i Danmark. Det er et nærgående portræt af de første gæstearbejdere, som med hårdt arbejde og stille stolthed lagde grunden for deres børns nye liv i et fremmed land.

Foredraget følger familiens rejse fra småbønder i Tyrkiet til akademikere i Danmark - en bevægelse, der samtidig tegner et stykke danmarkshistorie fortalt nedefra. Özden reflekterer over temaer som arbejde, håb, identitet og tilhørsforhold, og hvad det vil sige at vokse op mellem to kulturer.

Med sin personlige og skarpe fortællerstemme giver Özden stemme til en generation, der sjældent har haft ordet, og inviterer til samtale om, hvordan migrationens erfaringer fortsat former vores fælles fortælling om Danmark.

Erkan Özden

Copyright 2022 © - Davids Samling