Kender du historien om Ibn Battuta?

Dato

8. februar 2023

Tid

19.00

Gæst

Ahlam Chemlali

Ph.d. studerende ved DIIS, Ahlam Chemlali, om den arabiske opdagelsesrejsende, Ibn Battuta, der i det 14. århundrede besøgte intet mindre end 44 lande og tilbagelagde en distance på 120.000 km til lands og til vands. 

Om foredraget

Ibn Battuta er et navn, de fleste ved første øjekast ikke helt kan nikke genkendende til. Og det er egentlig lidt sært. For den arabiske opdagelsesrejsende formåede i det 14. århundrede at besøge intet mindre end 44 lande og tilbagelægge en distance på 120.000 km til lands og til vands, en bedrift der først er overgået i dampskibenes og jernbanernes tid.

I næsten 30 år var han på farten, og de fantastiske rejser tværs over kloden var noget, der optog Sultanen af Marokko. Da Battuta vendte hjem, beordrede sultanen hans historie nedfældet af digteren Mohammed Ibn Yuzaj, der ud fra Ibn Battutas erindringer fik skrevet værket ”Rihla” (Rejsen), et hovedværk i islamisk litteratur. Selvom Rihla må betragtes som værende lige dele virkelighed og lige dele fiktion, så er den 1.000 sider lange rejsebeskrivelse en fuldstændig unik kilde til det 14. århundredes verden.

Om taleren

Ahlam Chemlali er ph.d. studerende ved DIIS (Dansk Institut for Internationale studier), hvor hun forsker i migration og grænser i Nordafrika. Hun er medlem af De Kvindelige Eventyreres Klub og har rejst i flere af de samme områder som Battuta. Ahlam Chemlali er medvært i et afsnit af podcasten, ’Den Yderste Grænse’, som er skabt af Bjørn Harvig i samarbejde med Nationalmuseet og Radio 24/7.

 

[Pressefoto fra DIIS af Ahlam Chemlali] 

Andre events

lørdag 1. februar 2025
Gratis Omvisninger½ 14.00

Sindrige tekniske påfund i den europæiske og islamiske verden  

Gratis Omvisninger½ 15.00

Sindrige tekniske påfund i den europæiske og islamiske verden  

onsdag 5. februar 2025
Gratis Omvisninger½ 18.00

"Kristne” motiver og symboler i Davids Samling

lørdag 8. februar 2025
Gratis Omvisninger½ 14.00

Kalligrafi: æstetik og funktion

Gratis Omvisninger½ 15.00

Kalligrafi: æstetik og funktion

Copyright 2022 © - Davids Samling