Johannes Larsen (1867-1961)
Solsort, 1910
Træ, bemalet
H: 13; L: 21,3; B: 7,4 cm
Inventarnummer B 363
Johannes Larsens mangeårige oeuvre er bl.a. kendetegnet af forskellige udtryk samt måden, hvorpå han arbejdede i serier.1 I 1909-1910 gav han sig i kast med en serie små dyreskulpturer, som blev snittet og skåret i træ. Serien består af i alt syv værker, 2 deriblandt Solsort, der er skåret ud af ét stykke træ og bemalet. Den er udformet i naturtro størrelse, og foran den, på den hvide sne, ligger to røde hyben.
Solsort er skabt i en tid, hvor Johannes Larsen søgte ud i naturen på månedlange arbejdsophold, gerne i løbet af vinteren og gerne til isolerede steder, hvor han kunne hellige sig sin umættelige interesse for fuglelivet. Talrige fugle lagde krop til motiver i malerier, akvareller, tegninger og grafiske værker, og ikke overraskende blev et af kunstnerens tilnavne Fuglemaleren.
Den lille serie af træskulpturer i årene 1909-1910 kom ikke til at spille nogen større rolle i Johannes Larsens produktion. Alligevel kan man se de enkelte skulpturer som karakterfulde arbejder, der både vidner om hans teknik og iagttagelsesevne samt hans sans for at arbejde med træet som materiale. I 1904 gjorde Johannes Larsen sine første forsøg med træsnit. Nogle år senere kulminerer dette arbejde, og han viser sig for alvor som en kunstner med et skarpt blik for træets egenskaber såvel som for de grafiske muligheder, der lå gemt i det enkelte træstykke. Træsnittet blev med tiden et af hans foretrukne grafiske udtryk, hvilket hans hovedværk inden for teknikken – illustrationerne til Steen Steensen-Blichers digtsamling ’Trækfuglene’ (1838) fra årene 1911-14 – særligt vidner om.
Solsort er skabt i en tid, hvor Johannes Larsen søgte ud i naturen på månedlange arbejdsophold, gerne i løbet af vinteren og gerne til isolerede steder, hvor han kunne hellige sig sin umættelige interesse for fuglelivet. Talrige fugle lagde krop til motiver i malerier, akvareller, tegninger og grafiske værker, og ikke overraskende blev et af kunstnerens tilnavne Fuglemaleren.
Den lille serie af træskulpturer i årene 1909-1910 kom ikke til at spille nogen større rolle i Johannes Larsens produktion. Alligevel kan man se de enkelte skulpturer som karakterfulde arbejder, der både vidner om hans teknik og iagttagelsesevne samt hans sans for at arbejde med træet som materiale. I 1904 gjorde Johannes Larsen sine første forsøg med træsnit. Nogle år senere kulminerer dette arbejde, og han viser sig for alvor som en kunstner med et skarpt blik for træets egenskaber såvel som for de grafiske muligheder, der lå gemt i det enkelte træstykke. Træsnittet blev med tiden et af hans foretrukne grafiske udtryk, hvilket hans hovedværk inden for teknikken – illustrationerne til Steen Steensen-Blichers digtsamling ’Trækfuglene’ (1838) fra årene 1911-14 – særligt vidner om.
Publiceret i
Publiceret i
Erik Zahle: ”Billedkunst” i C.L. Davids Samling. Nogle Studier, [1], København 1948, s. 211, 266;
Ernst Mentze (red.): Johannes Larsen. Kunstnerens erindringer med biografiske oplysninger, noter og kommentarer, København 1955, s. 122;
Grete Zahle: Dansk Kunst 1885-1915, Kunstforeningen, København 1976, kat. 85, s. 71;
Susanne Thestrup Truelsen i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, Davids Samling, København 1995, kat.nr. 57, s. 142-143;
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen: ”Solsorten og os” i Hans Edvard Nørregaard-Nielsen (red.): Fuglefri. Udgivet i forbindelse med udstillingen Fuglefri 30. maj - 30. august 1998, KunstCentret Silkeborg Bad, Silkeborg 1998, s. 244-247;
Erland Porsmose: ”Om Johannes Larsen og fuglene” i Hans Edvard Nørregaard-Nielsen (red.): Fuglefri. Udgivet i forbindelse med udstillingen Fuglefri 30. maj - 30. august 1998, KunstCentret Silkeborg Bad, Silkeborg 1998, s. 86-97;
Erland Porsmose: Johanns Larsen. Menneske, kunstner og naturoplever, København 1999, s. 133-134;
Erland Porsmose: Johannes og Alhed Larsen: et hjem i naturen, Ordupgaard, Charlottenlund 2015, kat.nr. 62, s. 26;
Malene Linell Ipsen (red.): Fugl, Johannes Larsen Museet , Sophienholm, og Vendsyssel Kunstmuseum, Kerteminde 2016, s. 38;
Ernst Mentze (red.): Johannes Larsen. Kunstnerens erindringer med biografiske oplysninger, noter og kommentarer, København 1955, s. 122;
Grete Zahle: Dansk Kunst 1885-1915, Kunstforeningen, København 1976, kat. 85, s. 71;
Susanne Thestrup Truelsen i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, Davids Samling, København 1995, kat.nr. 57, s. 142-143;
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen: ”Solsorten og os” i Hans Edvard Nørregaard-Nielsen (red.): Fuglefri. Udgivet i forbindelse med udstillingen Fuglefri 30. maj - 30. august 1998, KunstCentret Silkeborg Bad, Silkeborg 1998, s. 244-247;
Erland Porsmose: ”Om Johannes Larsen og fuglene” i Hans Edvard Nørregaard-Nielsen (red.): Fuglefri. Udgivet i forbindelse med udstillingen Fuglefri 30. maj - 30. august 1998, KunstCentret Silkeborg Bad, Silkeborg 1998, s. 86-97;
Erland Porsmose: Johanns Larsen. Menneske, kunstner og naturoplever, København 1999, s. 133-134;
Erland Porsmose: Johannes og Alhed Larsen: et hjem i naturen, Ordupgaard, Charlottenlund 2015, kat.nr. 62, s. 26;
Malene Linell Ipsen (red.): Fugl, Johannes Larsen Museet , Sophienholm, og Vendsyssel Kunstmuseum, Kerteminde 2016, s. 38;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Erland Porsmose: Johanns Larsen. Menneske, kunstner og naturoplever, København 1999, s. 134.
2.
Foruden solsorten skabte Johannes Larsen også en lærke, en stillids, en edderfugl, en hermelin, en brud med en mus samt et marsvin. Se Erland Porsmose: Johanns Larsen. Menneske, kunstner og naturoplever, København 1999, s. 134.
