Svend Hammershøi (1873-1948) 
Ege ved Vordingborg, 1917
Olie på lærred

I Ege ved Vordingborg står tre egetræer som mørke silhuetter mod en grå, diset himmel. Ét træ, der er trukket helt frem i forgrunden, blokerer for udsynet til det bagvedliggende landskab, hvor en vej snor sig. Motivets geografiske placering ved Vordingborg har ingen betydning, da det er den dunkle stemning, der udgør billedets egentlige motiv. En stemning, som forstærkes af træernes krogede, bladløse grene, der danner et fortættet mønster mod himlen.

I kunsten omkring århundredeskiftet arbejdede flere kunstnere, deriblandt Svend Hammershøi, med en symbolistisk, stemningsorienteret tilgang til landskabet, og det var ikke uset at lade træer indgå som hovedmotiv, fokuspunkt eller betydningsbærende element.¹ At træet blev et tilbagevendende motiv i Svend Hammershøis malerier, er derfor ikke overraskende. Ofte lod han et eller flere træer fylde hele kompositionen eller tildelte det en altdominerende rolle i et landskab, som ikke bar præg af menneskeskabte spor. Derudover arbejdede han ligesom sin ni år ældre bror, Vilhelm Hammershøi (1864-1916), med en nedtonet farvepalet, nøje afstemt i mørke, grønne og gyldne toner.

I modsætning til Vilhelm var Svend Hammershøi livet igennem stærkt optaget af formgivning i bred forstand, og frem for alt i keramik og sølv. Også hér kan man fornemme en fascination af naturen, bl.a. i form af den blad- og løvornamentik, der ofte pryder de mange sølvarbejder, som Svend Hammershøi skabte i samarbejde med guldsmeden Holger Kyster (1972-1944) i årene 1906-1929. Også i de keramiske arbejder ses en tydelig interesse for organisk ornamentering, både i de tidlige værker, hvor Svend Hammershøi var inspireret af vennen og læremesteren Thorvald Bindesbøll (1846-1908), og i de senere værker, som blev skabt på Kählers værksted i Næstved fra 1893 til 1948.