Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958)
Vase, 1897
Stentøj
H: 28 cm
Inventarnummer MK 67
I Paris i begyndelsen af 1891 begyndte J.F. Willumsen at modellere en skulptur, Familievasen,1 stort set uden nogen som helst erfaring med det keramiske materiale. Denne skulptur blev hans første hovedværk i ler samt startskuddet til en tiltagende interesse for at arbejde med keramik.
I 1894 forlod Willumsen Paris og vendte tilbage til Danmark, hvor han bosatte sig. Han tegnede selv sin villa på Strandagervej i Hellerup, som han forsynede med atelier og værksted, hvorfra der var adgang til et ovnhus med en porcelænsovn, en muffelovn og en mindre ovn til emalje.2 Hér udførte han i årene 1895-1898 en række keramiske værker af forskellig art, deriblandt et større antal vaser, hvor han i særlig grad arbejdede med glasurerne.
Med denne slankhalsede vase er det tydeligt, at Willumsens har eksperimenteret med den blanke, brune flydeglasur – lavet af bl.a. knuste mursten – der glider ned over det glatte, bueformede korpus og ender under foden. Han har udnyttet glasurens uforudsigelighed såvel som den ukontrollable proces, som ovnen indbød til at udforske. At det aldrig er til at forudsige, hvordan leret reagerer under en brænding, har uden tvivl tiltalt Willumsen, som sandsynligvis ikke udførte sin vase med henblik på salg.
Der findes yderligere to vaser af Willumsen i Davids Samling MK 56 og MK 68, der ligesom denne er blevet erhvervet af C.L. David i begyndelsen af 1950’erne.
I 1894 forlod Willumsen Paris og vendte tilbage til Danmark, hvor han bosatte sig. Han tegnede selv sin villa på Strandagervej i Hellerup, som han forsynede med atelier og værksted, hvorfra der var adgang til et ovnhus med en porcelænsovn, en muffelovn og en mindre ovn til emalje.2 Hér udførte han i årene 1895-1898 en række keramiske værker af forskellig art, deriblandt et større antal vaser, hvor han i særlig grad arbejdede med glasurerne.
Med denne slankhalsede vase er det tydeligt, at Willumsens har eksperimenteret med den blanke, brune flydeglasur – lavet af bl.a. knuste mursten – der glider ned over det glatte, bueformede korpus og ender under foden. Han har udnyttet glasurens uforudsigelighed såvel som den ukontrollable proces, som ovnen indbød til at udforske. At det aldrig er til at forudsige, hvordan leret reagerer under en brænding, har uden tvivl tiltalt Willumsen, som sandsynligvis ikke udførte sin vase med henblik på salg.
Der findes yderligere to vaser af Willumsen i Davids Samling MK 56 og MK 68, der ligesom denne er blevet erhvervet af C.L. David i begyndelsen af 1950’erne.
Publiceret i
Publiceret i
Leila Krogh (red.): Willumsens keramiske værker 1891-1900, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund 1986, kat. 45, s. 78;
Leila Krogh i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, København 1995, kat. 15, s. 74-75;
Henrik Wivel: Jeg er en anden: en biografi om J.F. Willumsen, København 2024, Bd. 1, 1863-1914, fig. 98, s. 151;
Leila Krogh i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, København 1995, kat. 15, s. 74-75;
Henrik Wivel: Jeg er en anden: en biografi om J.F. Willumsen, København 2024, Bd. 1, 1863-1914, fig. 98, s. 151;
Fodnoter
Fodnoter
1.
J.F. Willumsen, Familievasen, 1891, Designmuseum Danmark, inv.nr. 32/1956.
2.
Leila Krogh m.fl.: Willumsens keramiske værker 1891-1900, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund 1986, s. 37.