Miniature opklæbet på pap. ”Et selskab af englændere”
Indien, Patna; ca. 1830
Bladet: 23,5 x 28,3 cm
Inventarnummer 5/2017
Dette maleri bygger på et værk fremstillet af den engelske embedsmand og amatørkunstner Charles D’Oyly (1781-1845), der arbejdede for East India Company i Patna mellem 1821 og 1833.
D’Oyly tegnede og malede både landskaber og arkitektur, men også folkeliv, og i den satiriske serie ”Tom Raw the Griffin”, trykt som akvatinter i London i 1828, skildrer han både humoristisk og sarkastisk englænderne i Indien og deres lokale tjenestefolk. I Patna stiftede han et kunst-selskab som de lokale kaldte The Bihar School of Athens, og han havde forbindelse til lokale kunstnere, som han introducerede til europæiske stil og teknik.1
Miniaturen, som viser, hvorledes den unge, klodsede Tom Raw under et middagsselskab vælter en huqqa, er fremstillet af en indisk kunstner. I en lidt afdæmpet form har han gengivet dramaet fra D’Oylys original ”Tom Raw between Smoke & Fire”, samtidig med at kopien er gjort mere farvestærk. Og hvor hovedvægten i D’Oylys akvatinte tydeligt er på englænderne, er skildringen af både indere og europæere mere egal i miniaturen. Røgen fra den væltende vandpibe er udeladt, men der er generelt flere detaljer. Den større detaljerigdom og det forhold at miniaturen er spejlvendt i forhold til de publicerede akvatinter, kunne tyde på, at kunstneren har arbejdet ud fra D’Oylys originale, nu manglende, forlæg.
Vi kender ikke den indiske kunstners identitet, men der er bevaret et andet arbejde efter D’Oylys serie fra hans hånd.2

Publiceret i
Publiceret i
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer: Menneskefiguren i islamisk kunst: folk, fyrster og hellige mænd, Davids Samling, København 2017, kat.nr. 75;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Om D’Oylys virke og betydning for samtidig indisk kunst se. f.eks. Mildred Archer: Company Paintings. Indian Paintings of the British Period, Victoria and Albert Museum, London 1992 s. 84-85.
2.
Sotheby’s, London, 7/10 – 2015, lot 293.
Miniaturemaleri

Miniature malet på pap. ”Maharaja Ram Singh overværer en elefantkamp”

Miniature fra bind 4 af et eksemplar af Mustafa al-Darirs Siyar-i-Nabi (Profetens Liv). ”Ali halshugger Nadr ibn al-Harith i Profetens nærvær”

Miniature fra 4. bind af et eksemplar af Mustafa al-Darirs Siyar-i Nabi (Profetens Liv). ”Profeten Muhammad og den muslimske hær under slaget ved Uhud”

Manuskript skrevet af Seyyid Lokman om Mehmed 3.s felttog i Ungarn. Første dobbeltside fol. 15v-16r, ”Mehmed 3.s kroning i Topkapi-paladset i 1595”