Bordplateau af fajance
Store Kongensgade, 1726
L: 55 cm
Inventarnummer NF 46
Den første fajancefabrik i Skandinavien blev grundlagt i København i 1722. Den fik til huse på en stor grund i Store Kongensgade, og fik eneret på fremstilling af fajancer med dekorationer i blåt. Fabrikkens første leder var Johan Wolff, som allerede nogen tid forinden havde fået Kongens tilladelse til at eksperimentere med fremstilling af fajance på Frederiksberg. Wolff faldt dog hurtigt i unåde, og i 1727 fik fabrikken en ny leder, tyskeren Johan Ernst Pfau (1706-1786).
Det ovale bordplateau i Davids Samling regnes for at være et af Pfaus første arbejder på Store Kongensgade-fabrikken. Dette skyldes særligt signaturen og dateringen, J.E. Paue, Copenhagen, anno 1726 d 30 decem / SJSR. Derudover er plateauets form og dekoration atypisk for fabrikken, hvilket har bidraget til teorier om, at det kunne være et prøvearbejde, hvormed Pfau kunne dokumentere sin dygtighed forud for sit nye embede i København.1
Bordplateauet, der har en tunget, profileret kant, er inddelt i otte felter; fire større og fire mindre. Alle felter er dekorerede med eksotiske scener i blåt.2 I midten af plateauet ses et mindre cirkelrundt felt med en scene, som må være valgt for at vidne om dets anvendelse: En rygvendt person sidder på jorden i et landskab med få træer og buske. I sin venstre hånd holder personen en kop med tilhørende underkop, og foran ses en art beholder, der kunne tænkes at indeholde varmt vand.
Det ovale bordplateau i Davids Samling regnes for at være et af Pfaus første arbejder på Store Kongensgade-fabrikken. Dette skyldes særligt signaturen og dateringen, J.E. Paue, Copenhagen, anno 1726 d 30 decem / SJSR. Derudover er plateauets form og dekoration atypisk for fabrikken, hvilket har bidraget til teorier om, at det kunne være et prøvearbejde, hvormed Pfau kunne dokumentere sin dygtighed forud for sit nye embede i København.1
Bordplateauet, der har en tunget, profileret kant, er inddelt i otte felter; fire større og fire mindre. Alle felter er dekorerede med eksotiske scener i blåt.2 I midten af plateauet ses et mindre cirkelrundt felt med en scene, som må være valgt for at vidne om dets anvendelse: En rygvendt person sidder på jorden i et landskab med få træer og buske. I sin venstre hånd holder personen en kop med tilhørende underkop, og foran ses en art beholder, der kunne tænkes at indeholde varmt vand.
Publiceret i
Publiceret i
Danske Fajancer fra det 18. Aarhundrede, Det danske kunstindustrimuseum, København 1931, kat. 105, s. 26 samt illustreret s. 29;
Albert Øigaard: Fajancefabriken i Store Kongensgade, København 1936, s. 40 samt kat. V;
Dansk Kunsthåndværk gennem 400 Aar. Kunstindustrimuseets Jubilæumsudstilling Maj-Juni 1946, København 1946, kat. 173;
C.L. David: ”Fajancefabriken i Store Kongensgade” i C.L. Davids Samling, Tredje del, København 1958, s. 6-7 samt 21;
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 47 (omtalt);
Kai Uldall: Gammel dansk fajence: Fra fabriker i kongeriget og hertugdømmerne, København 1961, s. 14-15, 20, 31 samt ill. 4;
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig og Kai Uldall: Fajencer fra fabriken i St. Kongensgade, København 1970, s. 37-38 samt fig. 11;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 37 samt tav. 20;
Tove Clemmensen og Mogens B. Mackeprang: Kina og Danmark 1600-1950: Kinafart og Kinamode, København 1980, s. 102 samt fig. 59, s. 101;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 107, s. 44-45;
Ole Villumsen Krog (red.): Skatte fra kejserens Kina: Den Forbudte By og det danske kongehus¸ Christiansborg Slot, København 2006, kat. 222, s. 643-644;
Albert Øigaard: Fajancefabriken i Store Kongensgade, København 1936, s. 40 samt kat. V;
Dansk Kunsthåndværk gennem 400 Aar. Kunstindustrimuseets Jubilæumsudstilling Maj-Juni 1946, København 1946, kat. 173;
C.L. David: ”Fajancefabriken i Store Kongensgade” i C.L. Davids Samling, Tredje del, København 1958, s. 6-7 samt 21;
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 47 (omtalt);
Kai Uldall: Gammel dansk fajence: Fra fabriker i kongeriget og hertugdømmerne, København 1961, s. 14-15, 20, 31 samt ill. 4;
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig og Kai Uldall: Fajencer fra fabriken i St. Kongensgade, København 1970, s. 37-38 samt fig. 11;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 37 samt tav. 20;
Tove Clemmensen og Mogens B. Mackeprang: Kina og Danmark 1600-1950: Kinafart og Kinamode, København 1980, s. 102 samt fig. 59, s. 101;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 107, s. 44-45;
Ole Villumsen Krog (red.): Skatte fra kejserens Kina: Den Forbudte By og det danske kongehus¸ Christiansborg Slot, København 2006, kat. 222, s. 643-644;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Teorien påpeges bl.a. af Kai Uldall i hans bog Gammel dansk fajence. Fra fabriker i kongeriget og hertugdømmerne, København 1961, s. 14-15 og 30.
2.
Dekorationsforlæg er stik af Petrus Schenk (1660-1711) og J.C. Weigel (1661-1726). Se Tove Clemmensen og Mogens B. Mackeprang: Kina og Danmark 1600-1950. Kinafart og Kinamode, København 1980, s. 102.
