C.W. Eckersberg (1783-1853)
Udsigt fra Monte Aventino, 1824
Olie på lærred
Eckersberg forlod Rom i 1816 efter tre års ophold i byen og ankom til København i august 1816, hvor han hurtigt fik travlt med at undervise på Kunstakademiet og udføre portrætter på bestilling. Han fortsatte også med at skabe romerske prospekter. Ofte var der tale om gentagelser af værker, som han havde malet i Rom. Eckersberg udførte dog også nye kompositioner, og som forlæg brugte han de tegninger, han havde skabt i Rom, og som forblev i hans eje frem til hans død.1 Et af disse malerier er Udsigt fra Monte Aventino, der sammen med dets pendant, Udsigt fra Villa Casale med SS. Giovanni e Paolo (18/1969), blev udført flere år efter hans hjemkomst til Danmark.
Eckersberg har fundet dette motiv på Monte Aventino (Aventinerhøjen), der er den sydligste af Roms syv høje. Han har valgt en vinkel således, at muren og den solide murstenssokkel blokerer for udsynet til havnen Porto di Ripa Grande, der ligger neden for Ospizio di. S. Micheles gule bygninger, som strækker sig gennem hele billedet. Man kan dog lige ane Tiberen nederst i billedets højre side. Selvom Roms arkitektur er trængt i baggrunden, er udsigten over byen ikke desto mindre af stor betydning for stemningen i billedet. Og meget atypisk har Eckersberg malet et af Roms absolutte vartegn, nemlig Peterskirkens kuppel. Grunden herfor er måske, at maleriet skulle leve op til forventningerne hos et kræsent, men købedygtigt, dansk publikum, der foretrak billeder, der svarede til deres indgroede forestillinger om Rom.
I billedets forgrund ses et par mænd, som konverserer på trappen, mens en kvinde passerer forbi med sine to børn, hvoraf det ene sidder på en hund. Det charmerende, hverdagslige optrin er koreograferet ind i billedet, idet der ingen mennesker er at se på det tegnede forlæg.2 Netop derfor skiller værket – sammen med dets pendant – sig mærkbart ud fra Eckersbergs tidlige romerske prospekter, dels fordi han ikke længere malede in situ, dels fordi hans fokus er rykket fra arkitekturen til fordel for det italienske folkeliv.3 I denne sammenhæng er det interessant at påpege, at skildringer af det italienske folkeliv blev et dominerende motiv blandt de af Eckersbergs elever, der i de følgende årtier drog til Rom, bl.a. malerne Jørgen Sonne og Wilhelm Marstrand.
Eckersberg har fundet dette motiv på Monte Aventino (Aventinerhøjen), der er den sydligste af Roms syv høje. Han har valgt en vinkel således, at muren og den solide murstenssokkel blokerer for udsynet til havnen Porto di Ripa Grande, der ligger neden for Ospizio di. S. Micheles gule bygninger, som strækker sig gennem hele billedet. Man kan dog lige ane Tiberen nederst i billedets højre side. Selvom Roms arkitektur er trængt i baggrunden, er udsigten over byen ikke desto mindre af stor betydning for stemningen i billedet. Og meget atypisk har Eckersberg malet et af Roms absolutte vartegn, nemlig Peterskirkens kuppel. Grunden herfor er måske, at maleriet skulle leve op til forventningerne hos et kræsent, men købedygtigt, dansk publikum, der foretrak billeder, der svarede til deres indgroede forestillinger om Rom.
I billedets forgrund ses et par mænd, som konverserer på trappen, mens en kvinde passerer forbi med sine to børn, hvoraf det ene sidder på en hund. Det charmerende, hverdagslige optrin er koreograferet ind i billedet, idet der ingen mennesker er at se på det tegnede forlæg.2 Netop derfor skiller værket – sammen med dets pendant – sig mærkbart ud fra Eckersbergs tidlige romerske prospekter, dels fordi han ikke længere malede in situ, dels fordi hans fokus er rykket fra arkitekturen til fordel for det italienske folkeliv.3 I denne sammenhæng er det interessant at påpege, at skildringer af det italienske folkeliv blev et dominerende motiv blandt de af Eckersbergs elever, der i de følgende årtier drog til Rom, bl.a. malerne Jørgen Sonne og Wilhelm Marstrand.