C.W. Eckersberg (1783-1853)
Udsigt fra Villa Casale med SS. Giovanni e Paolo, 1824
Olie på lærred
46,5 x 62 cm
Inventarnummer 18/1969
C.W. Eckersberg udførte talrige byprospekter fra Rom i de år, hvor han boede i byen. I sin dagbog og breve omtalte han ivrigt de mange studier, som han lavede til fremtidige malerier af den evige stad og dens arkitektur. Da han rejste hjem til Danmark, medbragte han derfor hundredvis af tegninger og skitser. Nogle af disse blev senere til malerier, deriblandt Udsigt fra Villa Casale med SS. Giovanni e Paolo, der baserer sig på en tegning, udført et årti før maleriet.1
I billedets forgrund ses et optrin, hvor tre mænd spiller fingerspillet ”morra”, og hvor to kvinder, den ene med et lille barn, ser til. Den italienske stemning understreges af det varme lys og af pergolaen med det vildtvoksende løvværk og de tynde, snoede træstammer, der står i kontrast til murstenspillerne. Det er tydeligt, at Eckersberg har været mest fokuseret på at skildre det italienske folkeliv fremfor at dvæle ved arkitekturen. Ikke desto mindre er der referencer til Roms historiske fortid; i billedets midte ses kirken SS Giovanni e Paolo, og i venstre side ses ruinerne af en af de romerske akvædukter.
Udsigt fra Villa Casale med SS. Giovanni e Paolo blev malet på bestilling fra grosserer M. L. Nathanson (1780-1868), som var en stor støtte for Eckersberg i begyndelsen af dennes karriere. Det er hans familie, som Eckersberg portrætterede i ”Det Nathansonske Familiebillede” og det er hans to døtre, Bella og Hanna, som Eckersberg malede et dobbeltportræt af i 1820. 2 Bella Nathanson (1801-1878) blev d. 26. december 1824 gift med grosserer Jacob S. Trier (1799-1886), og til brylluppet blev maleriet skænket til det nygifte par af grosserer Nathanson, sammen med dets pendant (17/1969).3

Publiceret i
Publiceret i
Philip Weilbach: Maleren Eckersbergs Levned og Værker, København 1872, s. 228;
Udstillingen af C.W. Eckersberg’s Malerier i Kunstforeningen, Oktober-November 1895, København 1895, kat. 177, s. 44;
Emil Hannover: Maleren C.W. Eckersberg: En Studie i dansk Kunsthistorie, Kunstforeningen, København 1898, kat. 331 samt s. 188 (med titlen: Et parti av S. Giovanni E Paolo, Taget fra Villa Casale);
V. Winkel & Magnussen (red.): Kunst i privat eje, bd. 1, København 1944, fig. 13, s. 143-144;
Vagn Poulsen: ”Guldalderbilleder” i C.L. Davids Samling. Fjerde del, Jubilæumsskrift 1945-1970, København 1970, s. 23-24, fig. 3, s. 28;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 10;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, 2. udg., København 1983, kat.nr. 416 (med titlen: Romersk vedute);
Dyveke Helsted, Eva Henschen og Bjarne Jørnæs: C.W. Eckersberg i Rom 1813-16, Thorvaldsens Museum, 1983, kat. 51, s. 115;
Peter Michael Hornung og Kasper Monrad: C.W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, København 2005, s. 168-169;
C.W. Eckersbergs dagbøger, udgivet og kommenteret af Villads Villadsen, København 2009. Bd. 1, 1810-1836, s. 190, note 2 samt note 7.

Fodnoter
Fodnoter
1.
C.W. Eckersberg: The Church of SS. Giovanni e Paolo Seen from Villa Casale, Rome, 1815, Thaw Collection. The Morgan Library & Museum, New York. Tegningen er dateret 6. marts 1815. Der findes derudover adskillige tegninger af kirken SS. Giovanni e Paolo, som Eckersberg skabte i perioden 1813-1816.
2.
C.W. Eckersberg, Familien Nathanson, 1818. SMK, inv.nr. 1241 samt Mendel Levin Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna, SMK, inv.nr. KMS3498.
3.
C.W. Eckersbergs dagbøger, udgivet og kommenteret af Villads Villadsen, København 2009, bd. 1, 1810-1836, s. 190, note 2. I dagbogen kan man læse, at Eckersberg først færdiggjorde maleriet d. 18. februar 1825, og at prisen for det, sammen med dets pendant, lød på 50 rigsdaler.
Dansk maleri og tegninger
Constantin Hansen
Christian Nathan David, 1861-1862
Olie på lærred
Christian Nathan David, 1861-1862
Olie på lærred
H.G.F. Holm (1803-1861)
Kronprinsessegade set fra Gothersgade, 1848
Akvarel på papir

Christen Købke
”Natten” (efter Bertel Thorvaldsens relief), 1834-1835
Olie på lærred
”Natten” (efter Bertel Thorvaldsens relief), 1834-1835
Olie på lærred
Christen Købke
”Dagen” (efter Bertel Thorvaldsens relief), 1834-1835