Christen Købke
”Dagen” (efter Bertel Thorvaldsens relief), 1834-1835
Olie på lærred
I midten af 1830’erne udførte Christen Købke det runde maleri Dagen med motiv efter ét af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens (1770-1844) mest populære relieffer af samme navn.1 Motivet har den svævende Hemera, der er en personifikation af dagen i græsk mytologi, som hovedfigur. Imens hun strør om sig med blomster, ser hun sig over skulderen og retter sit blik mod en lille, bevinget og fakkelbærende dreng, som sidder på hendes ryg. Han symboliserer lyset og solen.
I mytologien bliver Dagen (Hemera) ofte omtalt som modsætning til Natten (Nyx). Det har Thorvaldsen også haft for øje, idet han samtidig med relieffet Dagen udførte dets pendant, relieffet Natten.2 Som modsætninger symboliserer de døgnets to halvdele, og tilsammen repræsenterer de døgnets helhed. Derudover kan de også anskues som modpolerne lys versus mørk, opvågnen versus søvn, liv versus død. Thorvaldsen var langt fra den første kunstner, der kredsede om de to gudinder og den symbolik, der knytter sig til dem, men i hans udgave virker motiverne både gennemtænkte og gennemarbejdede, båret af den harmoni og balance, der netop var hans særkende.3
Købkes to malerier var oprindelig en del af udsmykningen af hans forældres spisestue i deres hjem på Blegdammen i København, hvor kunstneren også selv boede sammen med sin familie. På spisestuens modsatte endevæg hang to landskabsmalerier, hvor Købke havde kopieret sig selv, idet motiverne udsprang af malerierne 20/1969 og 31/2014.
Købkes maleri Natten, pendanten til Dagen, tilhører også Davids Samling (B 359).
I mytologien bliver Dagen (Hemera) ofte omtalt som modsætning til Natten (Nyx). Det har Thorvaldsen også haft for øje, idet han samtidig med relieffet Dagen udførte dets pendant, relieffet Natten.2 Som modsætninger symboliserer de døgnets to halvdele, og tilsammen repræsenterer de døgnets helhed. Derudover kan de også anskues som modpolerne lys versus mørk, opvågnen versus søvn, liv versus død. Thorvaldsen var langt fra den første kunstner, der kredsede om de to gudinder og den symbolik, der knytter sig til dem, men i hans udgave virker motiverne både gennemtænkte og gennemarbejdede, båret af den harmoni og balance, der netop var hans særkende.3
Købkes to malerier var oprindelig en del af udsmykningen af hans forældres spisestue i deres hjem på Blegdammen i København, hvor kunstneren også selv boede sammen med sin familie. På spisestuens modsatte endevæg hang to landskabsmalerier, hvor Købke havde kopieret sig selv, idet motiverne udsprang af malerierne 20/1969 og 31/2014.
Købkes maleri Natten, pendanten til Dagen, tilhører også Davids Samling (B 359).