Agnes Lunn (1850-1941)
Stående hest, ”Jarpr”, 1916
Bronze
Selvom Agnes Lunn foretog flere rejser til Sydeuropa, var det Island, som hun fik en særlig tilknytning til. Hun besøgte flittigt øen i perioden 1902-1918, og i de otte somre, som hun tilbragte deroppe, var en af hendes yndlingsbeskæftigelser at tage på rideture i fjeldene.1 En anden interesse var at forme statuetter af de små, stærkt byggede islandske heste, deriblandt Stående hest, ”Jarpr”.
Jarpr er blevet beskrevet som Agnes Lunns yndlingshest på Island: Hun tegnede og malede den ofte, og senere bragte hun den med sig hjem til Danmark.2 I 1916 modellerede hun denne charmerende statuette, der forestiller Jarpr med den karakteristiske kompakte krop og de korte ben. Ligesom B 150 er der tale om et dyr, der er udsat for kraftig blæst, idet den lange hale er slynget om venstre bagben, manken smyger sig langs halsen, og der er hvirvler i den tykke pels. Ikke desto mindre står Jarpr roligt i blæsevejret, som den er vant til på Island.
Agnes Lunn forærede Stående hest, ”Jarpr” til C.L. David. Gennem årene kom der flere gaver, og i dag rummer Davids Samling intet mindre end 34 værker af kunstnerinden, der var C.L. Davids tante og som over tid også forærede adskillige værker til sin øvrige familie og store vennekreds.