Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Ung bøgeskov, Frederiksværk, 1904
Olie på lærred
Vilhelm Hammershøi udførte Ung bøgeskov, Frederiksværk under et sommerophold i Arresødal ved Frederiksværk i Nordsjælland i 1904.
Til forskel fra sine åbne landskaber (7/2016), hvor han har stået på behørig afstand af sit motiv, har Hammershøi her valgt at skildre et udsnit af skoven, hvor de vigtigste elementer er de spinkle træstammer og deres konturløse bladværk. Skovbunden i billedets forgrund er diffus, hvilket giver en følelse af, at man slet ikke kan betræde det rum, der skildres. Bøgeskoven virker fremmed, og selvom den som motiv indskriver sig i traditionen fra den danske guldalder, vidner den hos Hammershøi ikke om nogen form for nationalromantik.
Med Ung bøgeskov, Frederiksværk bryder Hammershøi med sit foretrukne planparallelle kompositionsprincip. I stedet har han arbejdet med let hældende og dynamiske linjer: De spinkle træstammer og den frodige skovbund, der skråner nedad mod venstre i en diagonal samt en – for Hammershøi – utraditionel synsvinkel. Bøgeskoven er skildret uden detaljer, uden nogen vej og uden spor af mennesker eller dyr. Alt er undladt til fordel for modlysets fald mellem træerne, som tilfører motivet en sløret, næsten drømmeagtig stemning.
Til forskel fra sine åbne landskaber (7/2016), hvor han har stået på behørig afstand af sit motiv, har Hammershøi her valgt at skildre et udsnit af skoven, hvor de vigtigste elementer er de spinkle træstammer og deres konturløse bladværk. Skovbunden i billedets forgrund er diffus, hvilket giver en følelse af, at man slet ikke kan betræde det rum, der skildres. Bøgeskoven virker fremmed, og selvom den som motiv indskriver sig i traditionen fra den danske guldalder, vidner den hos Hammershøi ikke om nogen form for nationalromantik.
Med Ung bøgeskov, Frederiksværk bryder Hammershøi med sit foretrukne planparallelle kompositionsprincip. I stedet har han arbejdet med let hældende og dynamiske linjer: De spinkle træstammer og den frodige skovbund, der skråner nedad mod venstre i en diagonal samt en – for Hammershøi – utraditionel synsvinkel. Bøgeskoven er skildret uden detaljer, uden nogen vej og uden spor af mennesker eller dyr. Alt er undladt til fordel for modlysets fald mellem træerne, som tilfører motivet en sløret, næsten drømmeagtig stemning.