Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958)
Bjerget på den anden side af søen farves rødt af solens stråler, 1901
Akvarel på papir
Efter en rejse til USA, hvor det ikke lykkedes J.F. Willumsen at få det kunstneriske gennembrud, han drømte om, drog han i sensommeren 1901 på vandretur i de schweiziske alper. Hans forlovede, billedhuggeren Edith Wessel (1875-1963), blev i New York, og i deres brevveksling kan man læse om, at hun ønskede, at Willumsen skulle finde ”et motiv med alpeglød over snebjerge” og male det til hende.1
I denne akvarel kan man se, at Willumsen søgte at opfylde dette ønske, da han i september måned besøgte den franske by Meillerie, der ligger ud til Genevesøens sydlige bred. Dér fandt han et motiv med alpeglød over bjerge – dog uden sne. Akvarellen er også forsynet med et digt, skrevet af Willumsen selv, hvormed han erklærede sin kærlighed til Edith Wessel: Blodet stiger mig i Kinden / thi det sidste Smil hun sender. / ”Pigekær, forlad mig aldrig!” / Mørk, tungsindig, ladt tilbage, / bundet evigt til Stedet, staar jeg.
Da Willumsen efterfølgende vendte tilbage til København, arbejdede han videre på akvarellen og malede den i flere udgaver. På J.F. Willumsens Museum findes der en akvarel i stor lighed med denne i Davids Samling. Den Hirschsprungske Samling ejer endnu en udgave.