Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958)
Gade i Alora, gående nedad, 1889
Olie på lærred
I 1888 drog den dengang blot 26-årige J.F. Willumsen på sin første udlandsrejse, der først bragte ham til Paris og derfra videre til Spanien. Rejsen strakte sig over otte måneder, og den fik afgørende betydning for Willumsen og hans kunstneriske udvikling.
”Jeg nåede min ungdoms første kunstneriske højdepunkt og forstod, at den gamle kunst intet betød for mig i forhold til mit nye samliv med naturen, kun den kunne lære mig at male. I Alora modnedes kunstneren i mig. Jeg fandt mig selv og skabte det farvesyn og det formsprog, som jeg var tro livet igennem, selv om jeg altid har søgt nye muligheder, nye veje.”1
Gade i Alora er et af de første billeder, hvor Willumsen maler i et stærkt dagslys, hvilket har tilført motivet en særegen lysintensitet, der indvirker på farverne, som er stærke og kontrastfyldte. ”Sydens Natur talte i Farver til Mig,”2 erindrede Willumsen flere år efter sit besøg i den lille bjergby Alora, ikke langt fra Málaga, hvor han fandt sit motiv med det ejendommelige perspektiv. Willumsen har valgt en høj synsvinkel, hvorfra gadens stejle, næsten svimlende nedadgående forløb markeres af de faldende linjer i arkitekturen. Baggrunden med det frodige, vidtstrakte landskab og bjergkæden i det fjerne løfter atter terrænet – og dét helt op til billedrammen.
Willumsen mente selv, at maleriet var et af de bedste arbejder fra sin rejse: ”Det mest gennemførte og tillige det mest vellykkede Billede jeg malede i Alora blev Gaden der gaar nedad. Det var et nyt Motiv jeg der havde fundet. Jeg har aldrig set at en anden Maler har malt noget lignende, hverken før eller senere. Det forestiller i Virkeligheden et stort Hul, og et Hul vil afholde enhver Maler fra at male noget ”ingenting”.”3
I dag udmærker Gade i Alora sig ved at være et af Willumsens tidlige hovedværker. I 1950’erne erhvervede C.L. David det til sin samling, der i dag består af i alt 19 værker fra Willumsens hånd.
”Jeg nåede min ungdoms første kunstneriske højdepunkt og forstod, at den gamle kunst intet betød for mig i forhold til mit nye samliv med naturen, kun den kunne lære mig at male. I Alora modnedes kunstneren i mig. Jeg fandt mig selv og skabte det farvesyn og det formsprog, som jeg var tro livet igennem, selv om jeg altid har søgt nye muligheder, nye veje.”1
Gade i Alora er et af de første billeder, hvor Willumsen maler i et stærkt dagslys, hvilket har tilført motivet en særegen lysintensitet, der indvirker på farverne, som er stærke og kontrastfyldte. ”Sydens Natur talte i Farver til Mig,”2 erindrede Willumsen flere år efter sit besøg i den lille bjergby Alora, ikke langt fra Málaga, hvor han fandt sit motiv med det ejendommelige perspektiv. Willumsen har valgt en høj synsvinkel, hvorfra gadens stejle, næsten svimlende nedadgående forløb markeres af de faldende linjer i arkitekturen. Baggrunden med det frodige, vidtstrakte landskab og bjergkæden i det fjerne løfter atter terrænet – og dét helt op til billedrammen.
Willumsen mente selv, at maleriet var et af de bedste arbejder fra sin rejse: ”Det mest gennemførte og tillige det mest vellykkede Billede jeg malede i Alora blev Gaden der gaar nedad. Det var et nyt Motiv jeg der havde fundet. Jeg har aldrig set at en anden Maler har malt noget lignende, hverken før eller senere. Det forestiller i Virkeligheden et stort Hul, og et Hul vil afholde enhver Maler fra at male noget ”ingenting”.”3
I dag udmærker Gade i Alora sig ved at være et af Willumsens tidlige hovedværker. I 1950’erne erhvervede C.L. David det til sin samling, der i dag består af i alt 19 værker fra Willumsens hånd.