Peter Hansen (1868-1928)
En malerinde ved staffeliet, u.å.
Olie på lærred
I billedets forgrund står en rygvendt malerinde ved et staffeli med sin palet i hånden. Foran hende slynger et sommerligt landskab sig: Den frodige have, den gnistrende kornmark, det grønne skovbryn og den lysende himmel med tunge skyer. Motivet stammer sandsynligvis fra Skovkrogen, der var en ejendom i nærheden af Haarby på Fyn, hvor Peter Hansens familie boede over flere somre fra 1909 til 1914.1 Malerinden på billedet er Peter Hansens steddatter, Elisabeth Neckelmann (1884-1956).
Allerede som ganske ung udviste Elisabeth Neckelmann interesse for malerkunsten. Hun kendte flere af Fynbomalerne, og faren Peter Hansen både inspirerede og vejledte hende. En vinter fik hun tegneundervisning af Fritz Syberg, men ellers var hun autodidakt.2 Hendes foretrukne motiver var opstillinger med blomster, landskabsmalerier og portrætter, og en stor del af hendes værker bar præg af påvirkningen fra Fynboerne.
Elisabeth Neckelmann var særlig anerkendt blandt de kvindelige kunstnere i dansk kunstliv, bl.a. fordi hun engagerede sig i kampen for ligestilling. I perioden 1924-1954 var hun formand for Kvindelige Kunstneres Samfund. Hun arbejdede særligt for kvinders ret til at være fuldtidskunstnere på lige fod med mænd samt at kvinder skulle blive bedre repræsenteret i Akademirådet og i censur- og udstillingskomitéer.3
Allerede som ganske ung udviste Elisabeth Neckelmann interesse for malerkunsten. Hun kendte flere af Fynbomalerne, og faren Peter Hansen både inspirerede og vejledte hende. En vinter fik hun tegneundervisning af Fritz Syberg, men ellers var hun autodidakt.2 Hendes foretrukne motiver var opstillinger med blomster, landskabsmalerier og portrætter, og en stor del af hendes værker bar præg af påvirkningen fra Fynboerne.
Elisabeth Neckelmann var særlig anerkendt blandt de kvindelige kunstnere i dansk kunstliv, bl.a. fordi hun engagerede sig i kampen for ligestilling. I perioden 1924-1954 var hun formand for Kvindelige Kunstneres Samfund. Hun arbejdede særligt for kvinders ret til at være fuldtidskunstnere på lige fod med mænd samt at kvinder skulle blive bedre repræsenteret i Akademirådet og i censur- og udstillingskomitéer.3