Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Stue. Solskinsstudie, 1906
Olie på lærred
Den københavnske bydel Christianshavn fik stor betydning for Vilhelm Hammershøis kunstneriske udvikling: Det var hér, hvor interiøret blev det centrale motiv i hans kunst, og hér, hvor han skabte nogle af sine i dag mest kendte værker.
Hammershøi nåede at bo på to adresser på Christianshavn: Strandgade 30 i årene 1898-1908 og Strandgade 25 i årene 1913-1916. I Davids Samling findes udelukkende værker med motiver fra Strandgade 30 - dette værk samt B 307 og B 309).
Stue. Solskinsstudie er malet i en af de mindre stuer i den nordøstlige fløj af Hammershøis lejlighed. Det høje, smalle vindue vender ud mod gården, og den lukkede dør fører ud til den svalegang, der forbandt lejlighedens to sidehuse. Hammershøi har iscenesat sit motiv, således at stuen er tømt for møbler og genstande foruden menneskelig tilstedeværelse. Alt er fjernet, således at rummet står i sin klareste og reneste form og kunstneren kan rette sin opmærksomhed mod det, der interesserer ham: Lyset, der falder ind ad vinduet og skaber vibrerende lysvirkninger på gulv, vægge, paneler og dør.
Vinduet er et tilbagevendende motiv i det 19. århundredes nordeuropæiske kunst og har ageret som en metafor for blandt andet udlængsel og tærskler mellem ude og inde samt det nære og det fjerne. I Stue. Solskinsstudie. Strandgade 30 er vinduet lukket, og det synes umuligt at åbne, idet Hammershøi har undladt at male beslag. Vinduet giver heller ikke et tydeligt udkig til en verden udenfor, idet alt er sløret og ubestemmeligt.
Hammershøi nåede at bo på to adresser på Christianshavn: Strandgade 30 i årene 1898-1908 og Strandgade 25 i årene 1913-1916. I Davids Samling findes udelukkende værker med motiver fra Strandgade 30 - dette værk samt B 307 og B 309).
Stue. Solskinsstudie er malet i en af de mindre stuer i den nordøstlige fløj af Hammershøis lejlighed. Det høje, smalle vindue vender ud mod gården, og den lukkede dør fører ud til den svalegang, der forbandt lejlighedens to sidehuse. Hammershøi har iscenesat sit motiv, således at stuen er tømt for møbler og genstande foruden menneskelig tilstedeværelse. Alt er fjernet, således at rummet står i sin klareste og reneste form og kunstneren kan rette sin opmærksomhed mod det, der interesserer ham: Lyset, der falder ind ad vinduet og skaber vibrerende lysvirkninger på gulv, vægge, paneler og dør.
Vinduet er et tilbagevendende motiv i det 19. århundredes nordeuropæiske kunst og har ageret som en metafor for blandt andet udlængsel og tærskler mellem ude og inde samt det nære og det fjerne. I Stue. Solskinsstudie. Strandgade 30 er vinduet lukket, og det synes umuligt at åbne, idet Hammershøi har undladt at male beslag. Vinduet giver heller ikke et tydeligt udkig til en verden udenfor, idet alt er sløret og ubestemmeligt.