Poul S. Christiansen (1855-1933)
Fra Karise-egnen ved pinsetid, 1894
Olie på lærred
En række stynede popler med nyudsprungne kviste danner et markskel på en skrænt i et lyst, sommergrønt landskab. I forgrunden ses en blomstrende eng, og i det fjerne anes en gård. Motivet er fundet nær den sydsjællandske by Karise, hvor Poul S. Christiansen opholdt sig så godt som hver sommer i perioden 1887-1907.
Christiansen skabte utallige værker fra egnen omkring Karise, hvor landskabet med slyngede veje, marker og frodige skove, blev hans foretrukne motiv. Tilsammen vidner disse værker om den betydning, det har haft for en kunstner at kunne male i en fri, og med tiden velkendt, natur over en længere periode. Fra Karise-egnen ved pinsetid vidner også om den ændring, der skete i Christiansens maleriske udtryk i tiden omkring 1890, hvor han bl.a. begyndte at arbejde med en friskere kolorit end tidligere.1
Fra Karise-egnen ved pinsetid fremstår i dag i et beskåret format, idet ni cm, inkl. malerens signatur, er ombukket under rammen forneden.2 Således har maleriet ændret karakter. Oprindeligt har Christiansen ladet engens vilde natur udfolde sig således, at den bliver billedets centrale og betydningsbærende motiv, hvilket peger på en tydelig reference til Vincent van Goghs malerier af valmuemarker. I det nu reducerede værk er der en større balance mellem eng og himmel, hvorfor vores blik i højere grad søger mod poplerne og videre mod horisonten.
Christiansen skabte utallige værker fra egnen omkring Karise, hvor landskabet med slyngede veje, marker og frodige skove, blev hans foretrukne motiv. Tilsammen vidner disse værker om den betydning, det har haft for en kunstner at kunne male i en fri, og med tiden velkendt, natur over en længere periode. Fra Karise-egnen ved pinsetid vidner også om den ændring, der skete i Christiansens maleriske udtryk i tiden omkring 1890, hvor han bl.a. begyndte at arbejde med en friskere kolorit end tidligere.1
Fra Karise-egnen ved pinsetid fremstår i dag i et beskåret format, idet ni cm, inkl. malerens signatur, er ombukket under rammen forneden.2 Således har maleriet ændret karakter. Oprindeligt har Christiansen ladet engens vilde natur udfolde sig således, at den bliver billedets centrale og betydningsbærende motiv, hvilket peger på en tydelig reference til Vincent van Goghs malerier af valmuemarker. I det nu reducerede værk er der en større balance mellem eng og himmel, hvorfor vores blik i højere grad søger mod poplerne og videre mod horisonten.