Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958)
Dreng, der står på eet ben og stryger strømpen af, 1902
Akvarel på papir
Over en otteårig periode, fra 1902 til 1910, arbejdede J.F. Willumsen på at udføre et stort oliemaleri af badende børn på en solbeskinnet strand, Sol og ungdom.1 Hans inspirationskilder og omfattende arbejdsproces er rigt dokumenteret i bl.a. breve, notesbøger og fotografier. Derudover skabte han hundredvis af skitser og forarbejder, der fortrinsvis blev til på rejser rundt i Europa.
Dreng, der står på eet ben og stryger strømpen af er et af disse studier, udført i april-maj 1902, hvor Willumsen opholdt sig i Amalfi. Det var hans første møde med den italienske kyststrækning med de brede strande, og han blev begejstret over det blå hav og det stærke sollys. Også de badende drenge fangede Willumsens opmærksomhed, og derfor er det heller ikke overraskende, at det var hér, at han skabte sine første studier til Sol og ungdom.
I denne akvarel ses en dreng i færd med at tage sin strømpe af. Trods den naturalistiske stil og definerende konturstreg, er drengens fremtoning og posering iøjefaldende; dels synes overkroppen overraskende stor og muskuløs, taget drengens unge ansigt i betragtning; dels er det pudsigt, at drengen overhovedet har en strømpe på. Det er dog ikke utænkeligt, at Willumsen har iscenesat sit motiv, idet hans ønske har været at arbejde med en krop, der står badet i et stærkt sollys.
Drengen i akvarellen ses ikke i motivet til Sol og ungdom til trods for, at Willumsen foretog andre og senere studier samt fotografier af drenge på stranden med strømper på.2
Dreng, der står på eet ben og stryger strømpen af er et af disse studier, udført i april-maj 1902, hvor Willumsen opholdt sig i Amalfi. Det var hans første møde med den italienske kyststrækning med de brede strande, og han blev begejstret over det blå hav og det stærke sollys. Også de badende drenge fangede Willumsens opmærksomhed, og derfor er det heller ikke overraskende, at det var hér, at han skabte sine første studier til Sol og ungdom.
I denne akvarel ses en dreng i færd med at tage sin strømpe af. Trods den naturalistiske stil og definerende konturstreg, er drengens fremtoning og posering iøjefaldende; dels synes overkroppen overraskende stor og muskuløs, taget drengens unge ansigt i betragtning; dels er det pudsigt, at drengen overhovedet har en strømpe på. Det er dog ikke utænkeligt, at Willumsen har iscenesat sit motiv, idet hans ønske har været at arbejde med en krop, der står badet i et stærkt sollys.
Drengen i akvarellen ses ikke i motivet til Sol og ungdom til trods for, at Willumsen foretog andre og senere studier samt fotografier af drenge på stranden med strømper på.2