Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Strikkende kvinde. Kunstnerens moder, 1889
Olie på lærred
Formelt set er Strikkende kvinde. Kunstnerens moder et genremaleri, men billedets fortælling er nedtonet, og vi får intet at vide om kvinden i billedet. Hun er fastfrosset i en bevægelse, og selve håndarbejdet er reelt set uden betydning. Vigtigst er kvindens fordybelse: Hun vender sig indad, mod sig selv, og ikke udad, mod verden. Således er billedet et godt eksempel på et af de vigtigste temaer i Vilhelm Hammershøi kunst: Det ensomme menneske, der er skildret isoleret i sin egen verden.
Den strikkende kvinde er kunstnerens moder, Frederikke Hammershøi (1838-1914), der også ses i et af Hammershøis andre værker i Davids Samling (B 314). Hun var Hammershøi-familiens centrale omdrejningspunkt, og det var hende, der opmuntrede og støttede sin søns kunstneriske karriere gennem hele livet.1 Sammen med lillesøsteren Anna Hammershøi (1866-1955) og lillebroren Svend Hammershøi (1873-1948), var Frederikke Hammershøi en af Vilhelm Hammershøis foretrukne modeller i perioden før og umiddelbart efter, han giftede sig med Ida Ilsted (1869-1949) i 1891. Hun er ofte skildret med et stykke håndarbejde eller en bog, uanset om Hammershøi malede eller fotograferede hende.
Maleriet er det tidligst daterede værk af Vilhelm Hammershøi i Davids Samling. Det er et forarbejde til maleriet Interiør med kunstnerens moder.2