Joakim Skovgaard (1856-1933)
Jesus i Synagogen, 1914
Olie på lærred
Joakim Skovgaard voksede op i et kunstnerhjem med tætte bånd til den danske præst og digter N.F.S. Grundtvig samt til dennes familie og menighed på Vartov i København. Selvom han helst ikke talte om sin tro og kristendom, lagde Skovgaard dog aldrig skjul på, at han i en vis grad opfattede kunstnergerningen som et kald.1 Med kunsten kunne han udtrykke Guds ord, og derfor skabte han adskillige værker med bibelske emner og motiver samt udførte mange store og omfangsrige udsmykningsopgaver, bl.a. de enestående fresker i Viborg Domkirke i årene 1901-1913.
Maleriet Jesus i Synagogen er et forarbejde til altertavlen Jesus taler i synagogen i Nazaret i Herning Kirke. Motivet er hentet fra Lukasevangeliet og refererer til en scene i kapitel fire, hvor Jesus læser op fra profeten Esajas’ bog i synagogen i sin barndomsby Nazaret. Efterfølgende fortæller han, at han er Messias, som vil opfylde alle profetier og sætte de undertrykte mennesker fri. De tilhørende lovpriser hans ord, men da han siger, at Guds ord angår alle – og ikke blot indbyggerne i Nazaret – bliver de rasende. De jager Jesus ud af byen og forsøger at dræbe ham, men Jesus undviger ved at forsvinde i menneskemængden på vej ud af byen.
Skovgaard har skildret øjeblikket, hvor Jesus lukker sin bog og retter opmærksomheden mod de tilhørende i synagogen. Han er placeret i midten af billedet mellem to søjler, iført røde klæder og med lysende glorie omkring hovedet, hvilket er tydelige symboler på Jesus’ guddommelige status. De tilhørende folk retter deres opmærksomhed mod ham, på nær en mand, som vender sig om i billedets forgrund. Hans ansigtstræk svarer til Skovgaards assistent på daværende tidspunkt, Niels Larsen Stevns (1864-1941), som også udskar altertavles ramme.
Maleriet Jesus i Synagogen er et forarbejde til altertavlen Jesus taler i synagogen i Nazaret i Herning Kirke. Motivet er hentet fra Lukasevangeliet og refererer til en scene i kapitel fire, hvor Jesus læser op fra profeten Esajas’ bog i synagogen i sin barndomsby Nazaret. Efterfølgende fortæller han, at han er Messias, som vil opfylde alle profetier og sætte de undertrykte mennesker fri. De tilhørende lovpriser hans ord, men da han siger, at Guds ord angår alle – og ikke blot indbyggerne i Nazaret – bliver de rasende. De jager Jesus ud af byen og forsøger at dræbe ham, men Jesus undviger ved at forsvinde i menneskemængden på vej ud af byen.
Skovgaard har skildret øjeblikket, hvor Jesus lukker sin bog og retter opmærksomheden mod de tilhørende i synagogen. Han er placeret i midten af billedet mellem to søjler, iført røde klæder og med lysende glorie omkring hovedet, hvilket er tydelige symboler på Jesus’ guddommelige status. De tilhørende folk retter deres opmærksomhed mod ham, på nær en mand, som vender sig om i billedets forgrund. Hans ansigtstræk svarer til Skovgaards assistent på daværende tidspunkt, Niels Larsen Stevns (1864-1941), som også udskar altertavles ramme.