L.A. Ring (1854-1933)
Indhegnede grønninger ved en gård med en storkerede på taget, Skærbæk, 1903
Olie på lærred
I foråret 1903 rejste L.A. Ring til Skærbæk i Sønderjylland, hvor han opholdt sig i tre uger. Formålet med rejsen var en bestilling på et maleri, som skulle være en sølvbryllupsgave til den københavnske øjenlæge og professor, Jannik P. Bjerrum, der var født i Skærbæk. Ring skildrede Bjerrums barndomshjem i gråvejr, men derudover malede han også andre billeder fra egnen, deriblandt Indhegnede grønninger ved en gård med en storkerede på taget, Skærbæk.
Der hviler en varm stemning over maleriet med de grønne enge, den stråtækkede gård med storkereden på taget og den lyseblå himmel med drivende hvide skyer. Som ofte hos Ring, er der tale om et motiv, som kan tolkes på forskellige måder, afhængigt af hvem, der ser. Dels er der tale om en objektiv, virkelighedsnær gengivelse af en landlig idyl, baseret på grundige iagttagelser og en fremragende sans for detaljer. Dels er der tale et billede med en udtalt symbolisme, hvor den slidte, hvide låge med de manglende skråstivere og forløbet af gamle hegnspæle i billedets forgrund spiller en markant rolle, som suggestive elementer i den ellers nøje afvejede komposition.
Det lysfyldte billede adskiller sig desuden markant fra Rings tidlige gråtonede, socialt og politisk engagerede værker, hvor arbejdsfolk og landbefolknings livsvilkår ofte var i fokus. Flere har peget på, at en grund herfor er, at Ring på dette tidspunkt havde fundet en ro trods sin ellers rastløse natur, fordi han i 1896 havde giftet sig med Sigrid Kähler.1
C.L. David erhvervede maleriet i 1925. I de følgende årtier voksede samlingen af dansk kunst gradvist, men ikke desto mindre forblev nærværende maleri det eneste af L.A. Ring i Davids Samling.
Der hviler en varm stemning over maleriet med de grønne enge, den stråtækkede gård med storkereden på taget og den lyseblå himmel med drivende hvide skyer. Som ofte hos Ring, er der tale om et motiv, som kan tolkes på forskellige måder, afhængigt af hvem, der ser. Dels er der tale om en objektiv, virkelighedsnær gengivelse af en landlig idyl, baseret på grundige iagttagelser og en fremragende sans for detaljer. Dels er der tale et billede med en udtalt symbolisme, hvor den slidte, hvide låge med de manglende skråstivere og forløbet af gamle hegnspæle i billedets forgrund spiller en markant rolle, som suggestive elementer i den ellers nøje afvejede komposition.
Det lysfyldte billede adskiller sig desuden markant fra Rings tidlige gråtonede, socialt og politisk engagerede værker, hvor arbejdsfolk og landbefolknings livsvilkår ofte var i fokus. Flere har peget på, at en grund herfor er, at Ring på dette tidspunkt havde fundet en ro trods sin ellers rastløse natur, fordi han i 1896 havde giftet sig med Sigrid Kähler.1
C.L. David erhvervede maleriet i 1925. I de følgende årtier voksede samlingen af dansk kunst gradvist, men ikke desto mindre forblev nærværende maleri det eneste af L.A. Ring i Davids Samling.