Spejl af bronze med dyrekampmotiv
Dyrekampmotivet har rod i en lang række før-islamiske kulturer i Mellemøsten, og der er enighed om at kæde det sammen med en genfødselssymbolik. Det stærke dyr nærer sig ved drabet på det svagere dyr og får derved kraft til at overleve i en barsk verden. Særligt løven, der angriber en okse, er blevet set som et symbol på starten af det nye landbrugsår.
Både før og efter islams komme brugtes dyrekampmotivet også helt specifikt til at symbolisere fyrstens magt over sine undersåtter.
På dette håndspejls bagsidedekoration er henvisningen til livets evige cyklus meget tydelig: En løve angriber en ko med en diende kalv. Netop dette motiv er meget udbredt i den islamiske verdens middelalderkunst.