Skål af frittegods malet i sort under en transparent, turkis glasur

Det egentlige underglasurmaleri opstod omtrent samtidigt i Syrien og Iran omkring 1200. Baggrunden for denne tekniske landvinding var, at de keramiske genstande nu udformedes af det hvide frittegods – frem for det røde lergods – således at skærven kunne udnyttes som hvid bundfarve. Det lufttørrede eller én gang brændte frittegods blev dekoreret direkte på skærven med sort, blåt eller enkelte andre farver, hvorefter det dækkedes af en transparent, i nogle tilfælde farvet glasur for derefter atter at blive brændt.

Den sprælske florale dekoration, som kan ligne tang, er ikke så typisk for persisk keramik. Den minder snarere om mere frit gengivne, syriske motiver.